Tilværelsen går til hyggelige Rødding. Faktisk går tilværelsen til en lukket villavej, og adressen hedder helt præcist Søbakken 41. Her står en pæn og vedligeholdt etplansvilla, der tilbyder jer en virkelig veludnyttet planløsning samt en solrig have – en dejlig oase til livsnyderne.
Ja, det er livsnyderne, der ender med nøglerne til Søbakken 41; en rødstensvilla fra 1989, og den kommer med en integreret carport på 48 kvm, som desuden giver adgang til boligen tørskoet på trods af vejret. Men først til haven! Den vender stik-syd, så den bades af den danske sommersol, og da den er helt lukket, kan I nyde livet i ugenerede rammer. Det er let at holde haven, særligt hvis I investerer i en robotplæneklipper, for der er græs og solvarme fliseterrasser, der er fine bede for enden, og så er der et utroligt lækkert orangeri, som lader jer finde ly, skulle sommerregnen melde sin ankomst. Her er også plads nok til det lidt større selskab.
I åbner døren til 148 veldisponerede kvm, og boligen er løbende vedligeholdt, når noget har trængt. Der er både indgang fra entréen og fra bryggerset, og I finder bl.a. fire værelser –– I får glæde af jeres egen private forældreafdeling med badeværelse. Huset rummer også et badeværelse nummer to, og vi kan desuden nævne, at der er gulvvarme både déér og alle andre steder, hvor der er klinker – også entré og bryggers. Sidst har I køkkenet, hvis skydedør kan lukke eller åbne ind mod spisestuen, som igen ligger i forbindelse med en hyggelig opholdsstue, hvor lysindfaldet virkelig brillerer med sine store gavlvinduer.
Nabolaget er rigtigt godt, og har man brug for en hjælpende hånd, er der altid nogen, der rækker ud. Der er gode stier i området, og I kan endda cykle hele vejen til Viborg via én af dem. Rødding har imidlertid det hele: børnehus, skole fra 0. til 9. klasse, købmand, forsamlingshus, pizzeria og skøn natur. Gåturene kan med fordel nå ud mod Rødding Sø, og samtidig kan I køre til bylivet i Viborg og Randers på hhv. ti og 35 min.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse