Indflytningsklar villa på central og børnevenlig adresse
I skal nok hurtigt finde jer til rette på Kildedalsvej 4, hvor sammenholdet er stærkt, lokalsamfundet aktivt, området børnevenligt og adressen utroligt central. Derudover kan I nyde den nye tilværelse fra dag ét, da villaen står helt klar til indflytning. Velkommen til Skals – og velkommen hjem.
Fra I overtager nøglerne, bliver det ganske ligetil. Udgangspunktet er nemlig ideelt, da der er taget godt hånd om boligen, hvilket efterlader jer med en rigtig fin og løbende vedligeholdt ejendom. Plankegulve fordeler sig flere steder i huset; bl.a. i stuen og køkkenets alrum, der, ligesom alrum og terrasse, adskilles af en fransk dobbeltdør, mens en smuk loftroset pryder foroven.
Ude i entréen snor trappen sig op mod førstesalen, der bidrager med to værelser, et badeværelse og et praktisk depotrum. Indretningsdrømmene kan I udleve på i alt 154 etagemeter, der inkluderer en kælder. Denne har egen indgang og giver jer et bryggers med vaske-/tørrefaciliteter, et multirum og et disponibelt rum.
Begiver I jer ud til terrassen og haven via køkken-alrummet, er der gode soltimer i vente både formiddag og eftermiddag. I kan således slappe af på de lune fliser, der inviterer til frokoster og friskbrygget kaffe, mens I holder et øje på børnene, som de tumler rundt på det grønne græs og svinger sig i gyngerne. Udenfor kan bilerne desuden parkeres i indkørslen.
Med de hjemlige rammer på plads er det tid til at rette opmærksomheden mod den gode beliggenhed. Boligen ligger nemlig tæt på det hele. I flytter til et aktivt lokalsamfund, hvor der er alt fra skole til indkøb og idrætscenter inden for en radius på mindre end fem minutters gåafstand. Der hersker således ingen tvivl om, at I bosætter jer meget centralt i skønne Skals, men samtidig også dejligt trygt og roligt i et børnevenligt kvarter med et godt sammenhold. Prikken over i'et? Det må siges at være den lette adgang til større byer, der bl.a. tæller Viborg, som kan nås med omtrent et kvarters kørsel.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Edin Mumanovic
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse