Klassisk murstensvilla med rolig, central beliggenhed i Langå
På en rolig, men central adresse i Langå inviterer vi nu på fremvisning af en flot, klassisk rødstensvilla med velholdte og løbende renoverede rum og en nem, hyggelig have. Her vil særligt børnefamilien eller parret, der skal starte familie, føle sig hjemme, og de vil samtidig glæde sig over kort distance til hverdagen, Randers og Aarhus. Velkommen hjem!
Det er på nr. 4 på den rolige Fredensgade, at den omtalte villa ligger. Det har den gjort lige siden 1929 i en klassisk og velkendt kombination af røde sten, tegl og hvidmalede vinduesrammer. I bydes velkommen af en pæn forhave, der når rundt om huset til baghaven, og på fin og hyggelig vis indrammer huset med gamle æbletræer og bede. Her kan I blot slå jer ned og nyde aftensolen – haven kræver nemlig minimal vedligeholdelse. Dertil kommer to dejlige terrasser og en garage med skur.
Under taget strækker 149 etagemeter sig over tre plan. Værelsesafdelingen er på førsteetagen med to hyggelige værelser under træbeklædte lofter, og i stueplan finder I en entré, et køkken med åben forbindelse til stuen og et brusebadeværelse. Dertil kommer 47 gode bonuskvadratmeter i kælderen med to disp. rum og et vaskerum. Den gode kælder har egen indgang og gulvvarme i et rum, så måske det skulle være teenageafdeling? I stuen hygger og varmer en brændeovn, mens køkkenet imponerer med den fine udsigt og udgang til haven. Køkkenet er desuden blevet renoveret for tre år siden, og så kan vi også nævne, at vinduer og terrassedør er nyere, ligesom det flotte, moderne badeværelse med gulvvarme.
Lad os kigge lidt nærmere på beliggenheden. Her på vejen er i placeret ganske centralt i Langå, men I skal ikke tænke på trafik og støj. Jeres nye naboer er søde og hjælpsomme, og så er her familievenligt og praktisk med skole og børnehave i cykelafstand. Rema 1000 ligger bare 150 m væk, og så kan I gå til regionaltoget på Langø St. på knap otte minutter. Herfra kan I komme til Randers og Aarhus på bare syv og 30 min.
Kommer I til en fremvisning?
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Christian Bjørn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse