Moderne familievilla og roligt kvarter med cykelafstand til Randers C
Vi har glædet os til at kunne udbyde denne villa, som vi tror, at mange vil kunne se sig selv i, og som uden tvivl vil give den til tider grå hverdag lidt ekstra glans. Der er nemlig tale om et flot og funktionelt etplanshus fra 2015, som imødekommer alle moderne behov og emmer af lys, luft og lækre detaljer. I får sågar hele 183 kvadratmeter at brede jer på, og med høj til loftet og gulvvarme i alle rum bliver det let som en leg.
Huset er skræddersyet til familien, der vil have plads til en gnidningsfri hverdag. I får bl.a. fire store værelser og to separate badeværelsesafdelinger – en praktisk løsning, der gør morgenerne dejligt nemme – og det ene badeværelse er tilmed integreret i det oplagte master-bedroom, der også rummer walk-in. Centralt i midten af det hele finder I køkken-alrummet, der sammen med stuen skaber et åbent opholdsrum med rig mulighed for at samles. Her tilbyder det lækre køkken gode hårde hvidevarer, mens gulv-til-loft-vinduer, loft til kip og et dobbelt ovenlysvindue virkelig understreger fornemmelsen af overskud.
Vi er dog ikke helt færdige endnu, for huset rummer også både entré og bryggers, hvor sidstnævnte forbinder hjemmet direkte til den 64 kvadratmeter store, opvarmede dobbeltgarage med plads til både biler, værktøj og alt det ekstra, der følger med et aktivt familieliv. Udenfor venter slutteligt en stor grund på knap 1.000 kvadratmeter, så her får ungerne masser af plads til leg, mens de voksne kan nyde solen på den store terrasse.
Lyder det som noget for jer, kan I være heldige at få hjemme i et fredeligt og børnevenligt kvarter med stisystemer, legepladser og flere grønne uderum – her kan I altså trygt lade jeres børn vokse op i en sikker, lille boliglomme. Der er derudover kun fem kilometer til Randers C, og på vejen finder I alt til hverdagen med indkøb, skoler, pasningstilbud og fritidsaktiviteter.
Alt i alt en bolig, der ikke kræver andet, end at I flytter ind og gør den til jeres egen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse