Klassisk etplansvilla i børnevenligt kvarter
Drømmer I om at bo i et trygt og roligt område, hvor børnene løber rundt mellem husene, og hvor I kan gå til skole, pasning, legepladser, fodbold og de daglige indkøb? Hvis ja, så tag et kig på villaen her i Helsted, der ligger kun fem kilometer fra centrum af Randers. En klassisk 70’er-villa, der siden 2020 er blevet grundigt renoveret – så det eneste, I skal gøre, er at flytte ind.
Bydelen Helsted giver virkelig familielivet optimale rammer. Kvarteret er fyldt med børnefamilier, så det er nemt at finde nye legekammerater for store og små, og så er alt det vigtige i gåafstand. To gader væk ligger det populære Helsted Børnehus, det samme gør den lokale fodboldklub. Morgenbrødet kan I hente hos Helsted Bageri, indkøbene kan klares i Rema, og en kilometer væk ligger Oust Mølleskolen. Og så ligger grønne stier og legepladser klar, når små og store skal have frisk luft.
Transporten bliver også nem, både for bymennesket og pendleren. Der er kun fem kilometer ind til Randers’ hyggelige midtby, hvis I har lyst til at shoppe, tage på café eller se den nyeste biograffilm. Fra Randers Station går toget direkte til Aarhus, og i bil kan I nemt koble jer på motorvejen og pendle til fx Viborg, Aarhus og Aalborg.
Selve villaen er fra 1974 i lyse mursten, og tegltaget er lagt i 2006. Her er carport til bilen, garage til værksted og opbevaring, stor have og flere terrasser. En stor græsplæne dækker det meste af haven, som kommer med robotplæneklipper, trampolin, legehus samt masser af frugttræer og bærbuske – pærer, æbler, blåbær, brombær og stikkelsbær.
Indenfor får I 150 kvadratmeter og den ligefremme planløsning, som kendetegner 70’er-villaen. En fordelingsgang giver jer adgang til alle andre rum: tre værelser, badeværelse, bryggers og gæstetoilet samt køkken og den store stue. Siden 2020 er der lavet mange renoveringer: Køkkenet er udskiftet, det samme er gulvene, lofterne er malet, og væggene har fået glasvæv. Alt fremstår derfor meget velholdt og helt klart til jer.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse