Fint hus med stor have i Randers NØ
En fin og overskuelig etplansvilla står og venter på nye ejere på en rolig adresse i Randers NØ. En stor, dejlig have følger med i købet, og I kan præge, modernisere og istandsætte præcis, som I ønsker. Et godt boligvalg til førstegangskøberen, det unge par med familiedrømme eller dem uden hjemmeboende børn, der skal bo nemt og bekvemt.
Huset blev opført i 1976 og ligger på en knap 1000 m2 stor grund. Det betyder, at der er god plads ude i haven, der breder sig både foran og bag huset. Baghaven mod syd er særlig skøn, for her er der solchancer det meste af dagen og god plads til boldbane og måske en ny og lækker træterrasse. Fine, blomstrende træer vokser rundt på den grønne grund, der er fuld af hyggehjørner og muligheder – så hvad siger I til et drivhus?
Mulighederne fortsætter indenfor, hvor 105 gode m2 fordeles på en klassisk planløsning. Der er to værelser, et køkken, to stuer, et bryggers med egen indgang og slutteligt et brusebadeværelse. Det er bare om at gå i gang med at udtænke, hvordan I vil renovere, istandsætte og præge – det er i hvert fald et rigtig fint udgangspunkt, I overtager. Mon ikke I skal modernisere køkkenet, måske udvide det, se hvad der gemmer sig under gulvtæpperne eller forny badeværelset?
Sidst, men ikke mindst, skal vi omkring beliggenheden, der placerer jer bare ti minutters cykeltur fra Randers C. I kan også tage bussen, der stopper lige rundt om hjørnet, og være lige så hurtigt i midtbyen, hvor kultur, liv og shopping byder sig til. I kan dog bare blive i nærområdet, når der skal handles, købes takeaway, eller når de yngste skal i skole eller i børnehave – det hele ligger nemlig i gåafstand. Man får simpelthen det hele inden for rækkevidde med nøglerne hertil, og alligevel er her stille og roligt.
Kommer I med på en fremvisning?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse