Velindrettet villa med stor, sydvendt terrasse
Drømmer I om hus og have, gode naboer og gåafstand til skole, indkøb og grønne stisystemer? Så skal I måske være de nye ejere af huset på Marienborgvej 54 i den nordlige del af Randers – med gode pendlermuligheder til Aarhus. Her udbyder vi nemlig en solid murstensvilla på 135 kvadratmeter, der passer godt til børnefamilien eller til parret, der vil have plads til gæster, hobbyer og haveprojekter.
Villaen er i ét plan og har en praktisk planløsning. Hjemmet har nemlig værelser i den ene ende og fællesrum i den anden, og en fordelingsgang forbinder de fleste rum. I får tre værelser, så der er plads til voksne og børn, gæster eller hjemmekontor. Dertil kommer to badeværelser, det ene med bruseniche og karbad, det andet med separat brus.
Køkkenet har alt i hårde hvidevarer, masser af bord- og skabsplads, plus en spisekrog til mellemmåltider og køkkensnak. I forlængelse heraf ligger et bryggers med vaskefaciliteter, og til den anden side ligger den store vinkelstue. Denne har et fantastisk lysindfald gennem store vinduespartier, og en terrassedør åbner til haven og den sydvendte udestue. Hjemmet fremstår desuden pænt og velholdt, og i 2024 blev der lagt nye, lyse gulve i stuen og værelserne.
Villaen stod færdig i 1973, og til den hører 800 kvadratmeter grund med fliseindkørsel, carport og skur samt en stor og velpasset have med græsplæne og blomsterbede. Her er der plads til leg, vandkamp og grønne fingre, mens terrassen indbyder til kaffe og grillhygge i grønne omgivelser.
I kommer til at bo i et roligt kvarter med rigtig gode naboer, hvor der bliver snakket og hygget. I gåafstand er der skole, daginstitution, dagligvarer og mange legepladser, og så ligger huset næsten lige ned til Bækkestien, en fredet sti ud til skov og marker, der går hele vejen ind til centrum af Randers. Der er tre kilometer til Randers’ hyggelige midtby, og så har Aarhus-pendleren gode forhold: Fra Randers St. går toget til Aarhus H på 34 minutter, mens turen dertil i bil tager omkring 40.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse