Klassisk etplansvilla – perfekt til familielivet
Nu kan I slå jer ned her i Assentoft, som virkelig giver børn – og deres forældre – de bedste rammer. I kan gå til skole, børnehave og Assentoft Hallerne, hvor mange lokale samles til sport og sjove weekendaktiviteter. Selve villaen byder på fire værelser og en stor, skøn have med legestativ og frugttræer. Velkommen til!
I kommer til at bo på Askevej, i et roligt kvarter med mange børnefamilier og et godt sammenhold. Stisystemer fører hele vejen ind til centrum af Assentoft, uden at I skal krydse en eneste trafikeret vej, og børnene kan fint selv gå til Assentoft Hallerne og Assentoftskolen. Hallerne er desuden et samlingspunkt for området, og her er sport for enhver aldersgruppe og “flyvende hal” i weekenden. I lokalområdet finder I daginstitutioner og dagligvarebutikker, og trænger I til frisk luft, kan I tage et smut på legeplads eller følge de grønne stier ud til marker og skov. Der er ti kilometer ind til Randers , og det kan nemt klares med bus, bil eller en frisk cykeltur. Adressen placerer jer desuden i fin pendlerafstand til både Aarhus, Silkeborg og Viborg.
Selve villaen er en klassisk rødstensvilla i ét plan med rødt tegltag. Den blev opført i 1997 og fremstår i dag pæn og velholdt. Biler kan parkeres i indkørsel og carport, hvor der gjort klar til ladeboks. I haven er der plads til leg og lange sommeraftener på terrassen, og en tyk hæk afskærmer jer hele vejen rundt, ligesom I kan glæde jer til egne æbler, kirsebær, blommer og kastanjer.
Indenfor får I 151 kvadratmeter fordelt over entré, fire værelser, bryggers, badeværelse, toilet (som er klargjort til bad), et stort køkken-alrum og en stue. Det ene værelse har walk-in og er oplagt til de voksne, mens to andre værelser har hems og er oplagte til børn. Det sidste kan så bruges til gæster, kontor – eller som endnu et børneværelse. Den hyggelige stue har brændeovn, alrummet har et fantastisk vinduesparti ud mod haven, og den åbne forbindelse mellem køkken, alrum og stue gør det nemt at snakke på kryds og tværs.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse