Indflytningsklar familievilla i roligt kvarter
Fremtidsdrømme og familiemedlemmer kan flytte direkte ind på Kirstensminde 34 i Randers SØ. Her ligger nemlig et dejligt hus på 105 kvm, som fremstår i perfekt stand, da nuværende ejere løbende har istandsat det gennem de seneste 25 år. Boligen har en god planløsning, som både vil tiltale børnefamilien og parret i alle livets stadier – og det står nu klar til at tage imod sine nye beboere.
Huset folder sig skønt ud over ét plan og rummer både indbydende fællesrum og gode værelser. Madlavningen går let i Designa-køkkenet fra 2017 med ovn i arbejdshøjde og induktionskogeplade, og efterfølgende kan måltidet nydes i stuens spiseafdeling, som ligger i halvåben forbindelse med køkkenet. I stuens anden ende kan der indrettes sofakrog, læse- og legehjørne, og til højtider kan I snildt invitere hele familien, for fællesrummet er næsten 10 meter langt og udgør med sit smukke og slidstærke gulv i egeparket den perfekte baggrund for langbord og fest.
Roligere stunder kan nydes i et af husets i alt tre værelser, tøjvasken kan klares i bryggerset fra 2017, og endelig er der et dejligt, lyst badeværelse fra 2012. Både køkken og badeværelse har gulvvarme, og vi kan også nævne, at alle husets indvendige døre blev udskiftet i 2022.
Udendørs fortsætter den velholdte stil, for rødstenshuset står med et isoleret hobbyrum, i forlængelse af en udskiftet carport samt et tag, der blev renset, malet og fik nye tagrender i 2022. I 2023 blev også alle vinduer og yderdøre skiftet, og i dag er det træ/alu-vinduer med tre-lags termoruder, der holder vind og kulde ude. Husets have vender mod sydvest, og herude inviterer særligt træterrassen på lange, solrige dage.
I får hjemme i Romalt; en hyggelig bydel i Randers SØ med både boldbaner, legepladser og grønne områder, som I ganske let kommer til via et omfattende stisystem med god belysning. Der er busstoppested under 100 meter fra huset, og bilisten kommer ligeledes nemt til E45.
Lad ikke Kirstensminde 34 forblive blot et minde. Book en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse