Charmerende og flot moderniseret ejendom i Gjerlev
I hyggelig Gjerlev – en aktiv landsby lige i smørhullet mellem Jyllands største byer – støder I nu på et "Til Salg"-skilt foran en ejendom, som skiller sig ud på flere parametre. Først og fremmest vil I bemærke den klassiske murermesterstil, der siden husets opførelse i 1905 er blevet flot vedligeholdt og bevaret af fagfolk, som har haft respekt for den bevaringsværdige arkitektur. Huset er ikke blot blevet sminket; i alt 118 ruder er blevet skiftet til termoruder, vandrørene er opdateret i 2022, og i 2023 blev der sågar lagt nyt tag. Det er altså et sundt hus, I overtager, og lige sådan er der taget hånd om udbygningerne, der f.eks. blev sprayet for borebiller i 2025. Indenfor bliver I bl.a. også mødt af et nyere køkken med endnu nyere hvidevarer, badeværelser fra hhv. '18 og '19 samt flotte Pergo-gulve, der breder sig under fødderne. Der er tale om hele 224 kvm indenfor samt 216 i udbygningerne, hvor særligt værkstedet og garagen giver håndværkeren gode betingelser. Indenfor fordeler pladsen sig over hele seks værelser, et badeværelse på hvert plan samt mulighed for at indrette en stue og etablere et køkken ovenpå, så boligen kan fungere som to-i-én. Hertil kommer gode gangarealer og bryggers, og som prikken over i'et: et køkken-alrum i direkte forbindelse til stuen. Ja, plads er der nok af, så ønsker I at udleje en del af boligen, sammenbringe dine-mine-og-vores børn, skabe et kollektiv eller bo sammen flere generationer, kan I snildt gøre det her. Selve matriklen er med sine lige godt 1.000 kvm flot anlagt og tilbyder jer en nydelig forhave, en nedsænket terrasse og jævne plæner - med andre ord får I altså plads til udelivet i ugenerede rammer. Og så er vi tilbage ved beliggenheden, der placerer jer lige mellem Aarhus og Aalborg med ca. 40 minutters kørsel til hver – og med kun et kvarter til Randers. Lige her i Gjerlev har I desuden indkøb og et aktivt foreningsliv med diverse i forsamlings- og aktivitetshuset. Og så går skolebussen lige over til Grønhøjskolen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse