Flot renoveret villa i Danmarks hyggeligste landsby
Her er en grund, et hus og en beliggenhed, der for mange vil være en sand drøm at kunne kalde for hjem. Huset er nemlig yderst charmerende og har stået her på matriklen siden '52, men det er siden da flot restaureret og moderniseret, så det samtidig fremstår moderne og indflytningsklart. Og beliggenheden? Jo, den placerer jer i hyggelige Asferg, hvor sammenholdet mellem naboerne og den lokale virkelyst i '23 indbragte byen titlen som "Årets Landsby".
Vi skal først skrue tiden tilbage, men kun til omkring 2020, hvor huset fik den helt store tur med nye vinduer overalt, nyt tag med tagkonstruktion, nye gulve i stueplan og på førstesalen samt nyt køkken og badeværelse. Ja, ikke et hjørne var glemt, og derfor er det også en fuldstændig tidsvarende og funktionel bolig.
Indretningsmæssigt passer huset ligeledes til en bred køberskare, for hvem vil ikke kunne finde sig godt til rette med det lyse køkken-alrum, som på hver side forbindes til hhv. udestue og dagligstue med franske fløjdøre, der lader lyset strømme igennem hele etagen. Hertil rummer stueplan et stort vaskerum og et veldrejet badeværelse, mens tre indretningsvenlige værelser med en anseelig loftshøjde placerer sig på førstesalen. Kælderen sætter desuden et godt punktum for det hele, for her er der også en god loftshøjde og et dejligt lysindfald, ligesom der er gode indretningsmuligheder i de tre disponible rum med vinduer.
Haven omkring huset er holdt nem og overskuelig, men de velanlagte bede giver jer mulighed for at plante lidt bær, krydderurter og blomster, ligesom terrassemiljøet inviterer ud i solen, så snart den kigger frem. Fortil er der desuden etableret en bred indkørsel, der fører jer om til carport og skur.
Til sidst glæder vi os til at præsentere beliggenheden, for Asferg er et af de få steder, hvor I får ægte landsbystemning og lokalt engagement, uden at I skal gå på kompromis med andet. Her er skole, pasningstilbud, plejehjem og købmand, så alt kan klares lige i nabolaget - og så er der kun 20 minutters kørsel ind til Randers City.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse