Charmerende, moderniseret villa i godt område
Hvor ældre charme møder nyere opdateringer.
Sjæl og nylige forbedringer lever side om side på Gammel Vissevej 24, hvor I får en villa, der er moderniseret fra 2017 og frem. Boligen går så fint i spænd med et dejligt udemiljø, og der bindes sløjfe på boligoplevelsen med en attraktiv beliggenhed tæt på skole, natur og Aalborg C.
Natur og familievenlige omgivelser tæt på byen.
Det tager kun ti min. at gå til Gug Børnehave og Gug Skole, hvor der er klassetrin fra 0. til 9. Ugens indkøb skal I heller ikke fragte langt, da de nærmeste dagligvareforretninger ligger få hundrede meter væk. På gåben kan I også begive jer mod idrætstilbud og Østerådalen, der sørger for en naturskøn kulisse under de fremtidige gåture. Hopper I på cyklen, kan I hurtigt og nemt sætte kurs mod Kongshøj Skov, og så placerer I jer samtidig fordelagtigt ift. motorvejen. Tænk sig at få alt dét og så endda knap et kvarter fra Aalborg C!
Hyggelig have og sydvestvendt terrasse.
En masse grønt fanger øjet, som I kigger rundt på grunden, hvor scenen er sat for et skønt udeliv. Det understreges blot af den sydvestvendte terrasse, og til jeres rådighed har I yderligere en carport og udhuse/disponible rum, som kan anvendes til lidt af hvert. Ejendommen er opført tilbage i 1912, hvilket bl.a. den fine bindingsværksfacade vidner om. Man fornemmer dog også tydeligt, at der er sket meget siden; f.eks. prydes huset af et nyt tegltag.
Nænsomt, men tydeligt moderniseret villa.
Her er såvel nyere opdateringer som sjæl og charme, for siden 2017 har man lagt kræfter i at modernisere hjemmet med respekt for de ældre træk. Inden døre fordeler 134 kvm sig over to plan. Stueetagen starter i en entré, ligesom I finder to gode værelser, et bryggers med vaske- og tørrefaciliteter, et stort badeværelse med karbad og brus samt en stue og et køkken, der også har fået den store tur. Nye gulve leder jer rundt i planløsningen, og den fortsætter oppe på en 1. sal bestående af endnu en stue og et disponibelt rum.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Bøgelund
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse