Dejlig villa med plads til familie, hobby og haveliv
Godt nyt for børnefamilien
Der er en spændende sag på bud – hvis I er en boligsøgende børnefamilie på jagt efter et fint hjem, som I selv kan præge løbende. Oveni købet får I en velfriseret og farverig have, og det hele hører hjemme på et lukket villavænge i Dronninglund.
Trygt og roligt i Dronninglund
Det er nummer 16 i Solparken, der er til salg, og jeres nye hjem ligger rart og roligt på en lille stikvej, så tilværelsen bliver tryg og fredelig. I skal til Dronninglund, som har dagtilbud, skole, gymnasium, et sammentømret og aktivt fritidsliv samt gode indkøbsmuligheder, og så er der hverken langt til skov eller eng, men somrene vil gå mod strandene i øst. Begiv jer mod Lyngså, Stensnæs og Asaa Strand, og nyd den maritime stemning i Hou. Og hvad med byliv? Der er 20-25 min. til Aalborg!
Der gemmer sig en skøn have bagtil
I skal se nærmere på en familievilla fra 1972, som endnu i dag tager sig nydeligt ud. Fortil er der forhave, indkørsel og muret garage med portåbner, men den i alt 822 kvm store grund giver også helt udmærket plads til en rigtig have. Den vender perfekt mod sydvest, og så er den flot anlagt med farverige, blomstrende bede, græsplæne, drivhus og en oplagt køkkenhave. Måske I vil have egne kartofler og økologisk rosmarin og timian fra egen have? Herude leves somrene i solen og hyggens tegn – særligt på læterrassen, som ligger lige op ad en stor og dejlig udestue.
Velholdt og med mulighed for at sætte eget præg
70’erne er bl.a. kendt for de glimrende planløsninger til familien. Netop det kan denne 176 etagemeter store villa også prale med, for der er både fire værelser, to toiletter, store opholdsarealer og masser af plads til hobby og opbevaring – sidstnævnte kan både høre til på det store loft og i den gode og lyse kælder. Sæt jeres eget præg i måske køkkenet, indret hvert et værelse personligt og hyggeligt, og lad hele familien samles i den dejlige vinkelstue, som desuden har videre afsæt til førnævnte udestue.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathies Højslet
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse