Totalrenoveret villa 600 meter fra Limfjorden
Klassisk 30’er-charme møder moderne komfort i Skansekvarteret
Så er der godt nyt til de kvalitetsbevidste og stilsikre købere. 167 flot renoverede etagemeter står nemlig klar til overtagelse i det attraktive og familievenlige Skansekvarteret. Velkommen til Nørresundby.
En tryg og bekvem hverdag
Der venter en god og tryg tilværelse i Skansekvarteret. Børnefamilien får stor glæde af de rolige veje, der efter omtrent 400 m i den ene retning leder op til børnehuset, mens skolen befinder sig lige så tæt på den anden vej. Indkøbene kan klares for enden af vejen, fjordens blå vand venter bare 600 m væk og Skanseparken byder sig til som et grønt refugium bare syv minutters gang fra adressen. Nørresundby er i sandhed et dejligt sted at bo!
Tre etagers totalrenoveret villa
Den fine, hvide villa på Kapelvej 6 emmer af klassisk 30’er-charme – og det er på trods af, at hus, have og alt derimellem har fået en rigtig kærlig hånd. Ja, det er nærmest kun skallen, der ikke er blevet rørt ved, for totalrenoveringen, som der blev lagt sidste hånd på i slutningen af 2023, indebar bl.a. ny el og kloak, dræn i kælderen, nye vinduer og døre samt gulvvarme på alle tre etager.
Der har været anlægsgartner på i den solrige og dejligt overskuelige have, hvor I bl.a. kan forlænge spisestuen ud under åben himmel med den hævede træterrasse, udnytte pladsen derunder til opbevaring samt anlægge en blomsterhave på græsset eller opføre en carport i forlængelse af indkørslen.
Klassisk charme og moderne linjer
Det er en helt igennem lækker og lys bolig, der møder jer, og I er så heldige, for I bliver de første, der kan kalde de opdaterede rammer for “hjem”. Der er gjort en dyd ud af at kombinere husets klassiske udtryk med moderne linjer, og det nydelige resultat byder på 167 etagemeters rene linjer, flotte gulve, fine fyldningsdøre og snedkererede badeværelser. Sidstnævnte får I to af samt et toilet, dertil kommer det store, åbne leverum og soveværelset samt kælderens vaskerum og to disp. rum.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse