Rummelig og velholdt villa på blind vej i Vadum
Klassiske 70’er-streger til store armbevægelser.
En flot arkitekttegnet sag fra 70’erne står til salg på rolige, lukkede og hyggelige Møllevænget 18 i Vadum. I skal forelske jer i et hus, hvor arkitekten virkelig har formået at få hus, grund og have til at gå op i en højere enhed – at beliggenheden byder på udpræget ro og tryghed med en sti lige mod skolen sætter prikken over i’et.
Et rart og venligt område.
I skal til Vadum – godt ti min. fra Aalborg C. Jeres nye tilværelse er præget af ro og fordragelighed, for vejen er en blind lomme og naboerne søde. Det tager fem min. at gå til Vadum Skole, som har hallen (også svømmehallen) og fodboldbanerne som nabo, for Vadum kan prale af et aktivt foreningsliv. Byen har også dagtilbud, indkøb, takeaway, lægehus og tandlæge, og så får I jo kun en lille tur ind mod det summende byliv i Aalborg – i det hele taget tilgodeses pendlerne med et godt vejnet mod hele Nordjylland; og mod universiteter og det nye supersygehus.
Arkitekten har lavet en genistreg.
Siden 1972 har ejendommen tronet på adressen – to fulde etager stor og aldeles flot bygget ind i matriklen. Det hele begynder med en indkørsel ind til den integrerede garage. Den tilbagetrukkede forhave pyntes med en vidunderlig balkon, der nærmest flyder over i sol helt til solnedgang, og derudover frister baghaven med komplet ugenerede rammer, frodige buske og en oase af en hyggelig og komplet ugeneret fliseterrasse.
Naturligt lys er en evig følgesvend.
Der skal nok være plads nok til jer, som I bevæger jer rundt og går på opdagelse i huset. Der er toilet på begge etager, og værelserne er ligeledes fordelt på de to etager, mens bryggerset skal findes nede og opholdsarealerne oppe, hvor lysindfaldet virkelig brillerer. I vil bemærke de originale egetræsdøre og fletparket i stuen – i det hele taget er huset flot vedligeholdt med øje for husets originale DNA. Det understreger det udskiftede massive egetræskøkken, som i dag komplementeres af en Corion-bordplade.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse