Panoramaudsigt og naturskøn idyl ved Fyrkat Engsø
Drømmer du om at vågne op til en betagende panoramaudsigt over Fyrkat Engsø og et naturskønt landskab ved Vikingecenter Fyrkat?
Denne skønne villa på 144 kvm byder på en unik beliggenhed, hvor du kan nyde den fredelige atmosfære og de smukke omgivelser. Med gode gå-ruter lige uden for døren får du rig mulighed for at opleve naturen helt tæt på.
Ved ankomsten bliver du budt velkommen i en lys og indbydende entré med smukt sildebensgulv, der fortsætter op ad trappen til førstesalen. Her er god plads til både fodtøj og overtøj, før du træder videre ind i boligen.
Fra entréen træder du ind i boligens ene stue, hvor udsigten til det smukke naturlandskab straks fanger blikket. Her kan der indrettes hyggelige kroge til afslapning og samvær. Spisestuen ligger i åben forbindelse og har rigelig plads til et stort spisebord, perfekt til hyggelige middage med familie og venner. Endnu en rummelig stue inviterer til afslapning i en blød sofa, mens de store vinduespartier lader dagslyset strømme ind. Herfra er der direkte adgang til den sydvendte terrasse, hvor du kan nyde en kop kaffe, mens du lader blikket vandre ud over den fænomenale udsigt.
Køkkenet fra Designa er et stilfuldt og funktionelt rum, hvor hvide skabs- og skuffeelementer kombineres med en elegant grå bordplade. Ovenlyset tilfører et naturligt lysindfald og giver rummet en let og indbydende stemning.
Badeværelset i stueplan er fra 2024 og fremstår moderne med bruseniche og el-gulvvarme.
På førstesalen venter en rummelig repos, et toilet samt to dejlige værelser. Det ene værelse har faste skabe, mens det andet har et tilhørende walk-in closet og direkte adgang til en svalegang, hvor du kan træde ud og nyde den friske luft.
Kælderen byder på endnu et badeværelse med bruseniche samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og god opbevaringsplads. Herfra er der direkte udgang til garagen, hvor bilen kan holde tørt og godt.
Udenomsarealet er kuperet og anlagt med stensætninger, flere hyggelige terrasseområder og en udsigt, der imponerer året rundt. Her kan du nyde udsigten fra forskellige vinkler og følge med i naturens skiftende farver året rundt.
Beliggenheden ier yderst eftertragtet især på grund af den korte afstand til Hobro's faciliteter som bl.a. folkeskole, daginstitutioner, gymnasium, handelsskole, idrætscenter og gågade med gode indkøbsmuligheder og restauranter.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Lasse Vangsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse