En gennemført villa med udsigt til Fjord og by
Velkommen til Multebærvej, et eksklusivt kvarter på toppen af Hobro, hvor denne lækre arkitekttegnede villa fra 2003 byder på en enestående udsigt over både Mariager Fjord, Onsild ådal, Hobro by og Vester Fjord. Villaen blev til-/ombygget i 2020, hvilket inkluderer inddragelsen af den gamle garage i kælderen til et værelse. Her får du en gennemført familievilla med masser af plads til både fællesskab og livsnydelse i et af børnefamiliernes favoritområder.
Børnefamilier vil sætte pris på den korte cykelafstand til Rosendalskolen, og de mindre børn kan trygt afleveres i den integrerede vuggestue og børnehave. Villaens design lægger stor vægt på kvalitet og rummelighed, og den skrånende grund giver en uovertruffen udsigt over kvarteret og de omkringliggende naturskønne områder.
Indendørs strømmer dagslyset ind gennem de mange store vinduer, der er placeret strategisk i hele boligen. I stueplan træder du ind i en lys entré med både trappe til førstesalen og nedgang til kælderen. Herfra er der adgang til et skønt køkken-alrum, hjemmets naturlige samlingssted, hvor madlavning, måltider og hyggelige stunder smelter sammen. Fra køkken-alrummet kan du nyde den fantastiske udsigt og få adgang til den store træterrasse, der rummer både lounge-hjørne og grillområde – det perfekte sted at nyde de lyse aftener og den betagende udsigt.
Alrummet åbner op til en lys stue med plads til både langbordet og sofagruppen. I stueplan findes også et værelse/kontor med store vinduer, der inviterer udsigten indenfor. Førstesalen rummer et repos, et lyst badeværelse med brus og to store værelser, perfekt til familien.
Kælderen er indrettet med to store værelser, hvoraf det ene er delt i to rum, så det ekstra rum kan anvendes som walk-in closet. Herudover byder kælderen på et funktionelt bryggers, gangarealer med udgang til grunden, teknikrum, badeværelse med brus og et stort disponibelt rum.
Villaen er omkranset af smukke bede, og den flisebelagte indkørsel fører op til boligen og den store carport. På siden af huset og bagved er der anlagt "vild med vilje" beplantning, buske og træer, der smukt indrammer grunden.
Denne villa på Multebærvej 7 er det ideelle hjem for familien, der ønsker kvalitet, rummelighed og en enestående udsigt i et naturskønt og børnevenligt kvarter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ole Rishøj
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse