Stor, velholdt ejendom med gildesal og gode værkstedsfaciliteter
God udhusbygning med bl.a. garage- og værkstedsfaciliteter samt gildesal med mulighed for erhverv på hjemmeadressen
Fire værelser, tre badeværelser, gildesal og fornemme garagefaciliteter - ja, dette hjem nær Aars byder på en virkelig lang liste af kvaliteter. Den velholdte ejendom udgøres af et stort hovedhus og to udhusbygninger, der tæller henholdsvis 88 og 168 kvadratmeter.
Sidstnævnte bygning har en længe med to garager, isoleret værksted og pulterrum, mens den anden længe indeholder gildesal, bryggers og badeværelse. Her er også to disponible rum og et fyrrum. Den stemningsfulde gildesal er udført med hvælvet loft og har åbent køkken. Det er ligeledes muligt at udføre liberal erhverv i bygningen.
Hovedhuset rummer hele 190 boligkvadratmeter, der er fordelt over to etager. I stueplan er køkken-alrummet og stuen placeret side om side - elegant forenet af en dobbeltdør. I begge afdelinger får I glæde af den gennemgående pejs, og hvert rum har desuden udgang til haven. Det charmerende køkken fremstår i en varm naturnuance med klassiske fyldningselementer og fine fletlåger. I stuen er der både plads til sofasektion og arbejdshjørne, og de mange sprossevinduer sørger for et skønt lysindfald. Bemærk også den idylliske udsigt over landskabet.
Foruden en rummelig entré inkluderer stueplanet et stort, lækkert badeværelse. Dette har badekar og muret bruseniche samt adgang til walk-in-closet.
På førstesalen finder I hjemmets fire gode værelser samt endnu et flot badeværelse.
Grunden er på 3.725 kvadratmeter, og den dejlige have er anlagt, så den er let at holde. Her er græsplæne, grønne bede og et stort, sammenhængende terrassemiljø, der kan indrettes med flere hyggekroge. Hele haven vender mod syd, og herude kan I til fulde nyde den kønne udsigt. Ejendommen er ligeledes koblet på byvand og med trixtank fra 2012.
Ejendommen ligger i fredfyldte og landlige omgivelser, små fem minutters kørsel fra Aars. I har således nem adgang til alle hverdagens nødvendigheder, såsom daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Byen har endvidere gymnasium og et bredt udvalg af idrætsfaciliteter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Michael Søegaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse