SOLID MURSTENSVILLA MED ATTRAKTIV BELIGGENHED
Dagens fremvisning udspiller sig i et roligt boligområde, og her præsenteres I for en gedigen gulstensvilla i 1½-plan. I kan se frem til 197 velplacerede kvadratmeter med en god rumfordeling, der huser de flestes behov. Dermed er I sikret minimal spildplads grundet den gode udnyttelse, og beliggenheden er også værd at fremhæve, da I placerer jer tæt på hverdagens faciliteter uanset alder.
Lad boligeventyret tage sit startskud i entréen med god plads til overtøj og sko, og når I er klar til at fortsætte videre indenfor, tager den rummelige fordelingsgang varmt imod jer. Det tidløse køkken er opført i klassiske nuancer, rummer god opbevaringsplads, og der er tilmed spisebordsplads. Parallelt med køkkenet findes stuen, og det er da også oplagt at åbne op mellem disse rum for at skabe ét stort opholdsmiljø. I den modsatte ende af huset beriges I med to værelser, et badeværelse med separat brus og badekar samt et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Førstesalen byder på endnu flere værelser; ja, her finder I nemlig yderligere tre værelser, et toilet og endnu en stue med udgang til den sydvendte altan.
Selve grunden er på 800 kvadratmeter, og her kan I se frem til en dejlig lukket have med mulighed for at plante alverdens farverige blomster og grøntsager. Til huset hører også en lukket garage med automatisk port, og i forlængelse af garagen findes et rummeligt værksted. Værkstedet tilgås fra den nordvestvendte terrasse, følger I muren rundt, ligger endnu en vestvendt terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag.
Husets placering byder på en god kombination mellem ro på vejen, men kort afstand ind til Løgstør by med alt, hvad hjertet begærer af spisesteder og indkøbsmuligheder. Familiens mindste har kort til hverdagens gøremål i form af skole og daginstitutioner, og oplevelser til fritiden er der nok af med både idrætshal og biograf i byen, og ynder I at være i naturen, kan I se frem til både grønne åndehuller og et livligt havnemiljø.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Louise Lund Grynderup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse