Hyggelig etplansvilla med udestue og dejlig have
På en rolig, blind vej i et familievenligt kvarter i Løgstør finder du dette dejlige parcelhus, der byder på trygge rammer og en god planløsning – perfekt til den lille familie, parret hvor børnene er fløjet fra reden eller jer, der ønsker at flytte fra land til by og tættere på byens faciliteter.
Beliggenheden gør hverdagen let – her er der kort afstand til både legeplads, daginstitutioner, skolen og sport. Det veludbyggede stisystem gør det nemt og sikkert at komme rundt i området.
Huset er opført i 1978 og rummer 101 m² i ét plan. I 1997 blev boligen beriget med en skøn udestue på 24 m² – et oplagt sted at nyde solens varme helt fra de tidlige forårsmåneder til de sene efterårsdage. Terrassen er lige udenfor og det perfekte sted til en kop kaffe, solsengen eller til grillen.
Indretningen er både praktisk og overskuelig: Du træder ind i en forgang med adgang til boligens badeværelse med bruseniche og toilet. Herfra er der adgang til soveværelset og videre fra den lille gang til den rummelige stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet blev udskiftet i 2012 og fremstår lyst og funktionelt med god opbevaringsplads. Fra stuen er der direkte udgang til udestuen, som forlænger opholdsrummet og giver et dejligt lysindfald. Derudover byder huset på to gode værelser samt et praktisk bryggers med egen indgang – ideelt til vasketøj, opbevaring og hverdagens små gøremål.
Haven er helt lukket og byder på både drivhus, terrasse og god plads til leg og grønne projekter. Her er plads til både kongespil, køkkenhave, grillhygge og afslapning i det fri. Der hører desuden carport med redskabsrum til huset.
Boligen trænger til en kærlig hånd – både ude og inde – men her er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe et hjem, der passer til netop dine behov og drømme.
Lyder det som noget for dig? Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at byde dig velkommen på Rugmarken 68.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Louise Lund Grynderup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse