Kom med til Gartnervænget 37 i Vrå, her er naturskønne omgivelser og en fantastisk udsigt
Hverdagsluksus med fantastisk udsigt
Når I ankommer til Gartnervænget 37 i Vrå er det først og fremmest beliggenheden ud til åbne marker, som I lægger mærke til. Dernæst er det selvfølgelig rødstensvillaen fra 2004, der med solen dansende i det glaserede tegltag tager sig yderst imponerende ud. Den brede indkørsel, flagstangen i forhaven og den murede garage, der er opført i forlængelse af boligen, vidner om overskud og hverdagsluksus.
I får hele 237 kvadratmeter bolig, 87 kvadratmeter kælder, en dejlig stor og lukket garage samt en overdækket carport. Det er med andre ord familien med store armbevægelser eller parret med pladskrævende hobbyer, som ser sig varme på Gartnervænget 37. Planløsningen tager sit udgangspunkt i entréen eller i bryggerset, hvorfra I finder vej ud i resten af boligens rum: et brusebadeværelse, et værelse, et køkken-alrum med viktualierum og en stue i stueplan samt tre værelser og et stort badeværelse på førstesalen.
Vrås friske briser blæser udearealernes overskud indenfor og sætter sig i alt fra det varme træværk, der går igen som en rød tråd gennem hele huset, de smukke, skræddersyede løsninger og den flotte, murede pejs, som på årets koldeste dage kommer til at varme alrummet godt op. Trælofter, sprossevinduer og måden, hvorpå murstenene kan fornemmes gennem malingen her og dér, svøber boligen i en varm og venlig atmosfære, mens blandt andet det stilrene HTH-køkken med køkkenø og alt i hårde hvidevarer oser af modernitet.
Moderniteten får hurtigt følgeskab af luksuriøse fornemmelser, der blandt andet mærkes i førstesalens badeværelse, der rummer både brus og karbad, samt i den pæne kælder, hvor en vinkælder giver god plads til samlingen, mens gildesalen er komplet med muret bar og lysgivende vinduer under det hvælvede loft.
Som om det ikke var nok, får I en dejlig, sydvendt have, hvor dobbeltdøre fra stuen leder ud på en god stenterrasse. Her kysser græsplænen kanterne hele vejen rundt og omkranses af en god hæk, som I henover kan nyde den smukke, uforstyrrede udsigt over de omkringliggende marker.
Med adresse i Vrå får I hjemme i skønne Vendsyssel, hvis dramatiske landskab er præget af strandenge, klitter, moser og vindblæste sletter. I bosætter jer altså midt i naturskønne omgivelser, som på bedste vis trænger sig på fra alle verdenshjørner. Vrå er en by, hvor I kommer hinanden ved, og det betyder til gengæld, at I får skole, pasningstilbud, indkøb, sportsfaciliteter og lægehus i en radius af 2,5 kilometer.
Byen placerer sig desuden tæt på E39, så I kommer nemt til f.eks. Hirtshals, Hjørring og Aalborg. Derudover afgår tog fra Vrå Station jævnligt og tager jer godt rundt i det jyske, bl.a. til Skagen og Aalborg.
Kan I se jer selv omgivet af hverdagsluksus og skøn natur? Så tag kontakt os i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Baadsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse