Arkitekttegnet kvalitetsvilla med naturskøn adresse
Den arkitekttegnede perle placerer sig i naturskønne rammer og råder mange kvadratmeter inde som ude. En tilværelse i fredelige, private omgivelser venter jer, når I rykker familien ud på landet og ind i den skønne ejendom, der med egen skov, tre terrasser, poolområde og optimale energiløsninger må siges at være noget ganske særligt på alle parametre – blot 12 minutter fra bylivet i Hjørring.
Elegante franske døre skaber en naturlig opdeling mellem stuerne, hvoraf den ene står i åben forbindelse med køkkenet. Boligen er indbydende, og man mærker tydeligt, at dette er et hjem, som giver masser af plads til familielivet. På førstesalen venter det ene badeværelse foruden tre værelser – to af dem er særligt store, og alle er de forsynet med skabsplads.
I stueplan kan I yderligere indrette jer på et ekstra stort værelse med eget badeværelse, der byder på lækkert karbad, og separat indgang. Altså en ideel afdeling til gæster, teenageren eller som et privat soveværelse. Derudover finder I et tredje badeværelse og et praktisk bryggers med vaske- og tørrefaciliteter samt god opbevaringsplads – en detalje, der går igen i hele huset, ikke mindst i den rummelige entré.
På den 10.029 kvm store matrikel kan I bevæge jer mellem tre terrasser og et poolområde: Tænk sig nogle fantastiske stunder, der vil udspille sig her, når solen sender lys og varme ud over den grønne grund. Drømmer I ligeledes om et bålsted perfekt til snobrødsbagning, et orangeri eller drivhus – måske også en køkkenhave og et legehus til børnene? Det er i sandhed kun fantasien, der sætter grænser, og med jeres egen lille skov bliver det næppe mere naturskønt.
Villaen er arkitekttegnet og opført i kvalitetsmaterialer. Med solceller inklusiv batteripakke samt solfanger opfylder ejendommen nutidens krav til energieffektivitet og bæredygtighed. Ejendommens rummelige garage kan huse bilen såvel som lægge scene til værkstedet og hobbyprojekterne, ligesom det 45 kvm store udhus og de mindre af slagsen sikrer jer plads til både opbevaring og kreativ anvendelse.
Det hele ligger helt tilbagetrukket – omgivet af grønne marker og i naturens favn. På trods af en så ugeneret beliggenhed befinder I jer knap fem minutters cykeltur fra en integreret institution, og så er der omtrent ti minutter i bil til hjertet af Hjørring. Nemmere har det sjældent været at veksle mellem komplet idyl og byens oplevelser med alt fra skoler og idrætstilbud til shoppingmuligheder, spisesteder og kulturelle indslag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Baadsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse