Velholdt villa med solvendt have centralt i Hjørring
I et roligt kvarter centralt i Hjørring finder I denne solide villa, der med sine 125 m2 og en funktionel indretning er et perfekt match til familien. Boligen byder blandt andet på tre gode værelser og et skønt opholdsmiljø, som giver plads til at udfolde familielivet og hyggen. Dertil får I en privat baghave med mange timers sol.
Beliggenheden er i familiens favør med kort afstand til alle hverdagens bekvemmeligheder. Fra hoveddøren er der gåafstand til indkøb, daginstitution og bussen, mens cyklen på ingen tid bringer jer til skolen. Fritiden tilgodeses af nærheden til Bagterphallen, tilbuddene i Hjørrings bymidte samt rekreative områder såsom Bagterp Plantage og Svanelunden. Pendleren får nem adgang til Hjørring Øst Station.
En af boligens forcer er det rummelige opholdsområde, hvor dagslyset strømmer ind gennem de velplacerede vinduer. Her finder I det store, lyse køkken-alrum med rigelig skabsplads og albuerum til madlavningen. En spisekrog kan etableres i forlængelse af køkkenet, mens alrummet let indrettes med spisesektionen. Videre har I stuen til dejlige stunder i sofaen sammen med familien.
Stueplan afrundes af et badeværelse, og på førstesalen venter værelsesafdelingen bestående af tre reelle værelser i varierende størrelser. Loftsrummet på anden sal er veludnyttet, og endelig er der den store, tørre kælder med et bryggers og fire disponible rum til flere formål. Der er desuden varme i det ene rum.
Udenfor skal I se den dejlige have, der tilgås direkte fra alrummet. På den hævede terrasse kan I stille cafésættet og starte dagen med en friskbrygget kop kaffe, mens den anden terrasse bliver et skønt sted til grillmiddage med familien. Haven er nem og overkommelig med flere hyggekroge foruden tæt beplantning, der skaber et ugeneret udemiljø.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Bo Falk
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse