Smuk 1960'er-villa med ugeneret have og attraktiv beliggenhed
Det er på en blind vej ganske få skridt fra Hjørring Bjerge og livet i bymidten, at I finder denne klassiske ejendom. Der er tale om en velholdt 1960’er-villa, som er spækket med lys og smukke detaljer, og I kan endda se frem til hele 188 kvadratmeter fordelt på to etager. Ydermere er den store grund veletableret, så I kan færdes ugeneret i haven.
Kvarteret grænser op til naturen i Hjørring Bjerge, som således bliver omdrejningspunkt for gåture og udflugter året rundt. Samtidig er der gåafstand til butiksliv, spisesteder og kulturtilbud i centrum, og børnene kan hurtigt cykle til byens gode skoler samt fritidsaktiviteter.
På adressen møder I en solid gulstensejendom med underetage i parterre med indkørslen, hvor der er to indgange til boligen. Træder I ind her, ankommer I til et af to disponible rum, som er opdelt af et vaskerum. Takket være underetagens pæne stand, markante loftshøjder og behagelige lysindfald kan I nemt forestille jer de mange indretningsmuligheder. Det ene disponible rum er blevet grundigt moderniseret i 2024 i boligstandard.
Ovenpå ligger selve beboelsen, og I kan tilgå overetagen udefra via stentrappen til højre for indkørslen såvel som direkte fra underetagen. En stor dagligstue og et rummeligt spisekøkken udgør boligens primære opholdsrum, hvor der er plads til at indrette hyggelige sektioner og samle familien. I stuen ses et smukt kvadratparketgulv, ligesom sollyset strømmer på tværs. Både fra køkkenet og stuen er der udgang til baghaven.
Dernæst er der tre værelser, et badeværelse med kar og et gæstetoilet. To af værelserne er udstyret med faste garderobeskabe, og fra det største værelse kan I tilgå haven. Haven danner en dejlig ramme om udelivet, hvor det frodige, opvoksede planteliv forstærker den stemningsfulde atmosfære og følelsen af privatliv.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jonathan Højmark
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse