Glimrende etplansvilla til familien
Rammerne for familien er helt ideelle her på Østerlund 15 i Sindal, hvor I nu kan overtage denne etplansvilla med fire værelser, to toiletter, et åbent opholdsmiljø og en udestue med direkte udgang til terrassen og den store, lukkede have.
I træder over dørtærsklen ind i et praktisk bryggers, hvorfra der er adgang til værelsesafsnittet ret fremme samt køkkenet til venstre. Sidstnævnte er et flot eksemplar fra Kvik, som kom til i 2016, og på den anden side af halvøen med kogeafsnit og barområde udfolder stuen sig i åben forbindelse. I vil bemærke et ensartet gulv her såvel som i resten af hjemmet, ligesom Troldtekt-loftet også er en genganger i stort set samtlige rum.
I den nordlige fløj i hjemmet har I en glimrende værelsesafdeling, der består af tre børneværelser og et badeværelse med brus, gulvvarme og dobbelt håndvask. På det ene værelse er der aircondition, som kan køle hele afdelingen ned på de varme dage. I modsatte ende har I forældrenes suite med et soveværelse, et toilet og den tidligere entré, der stadig har egen indgang, men som nu fungerer som walk-through-closet.
Via den hyggelige og anseelige udestue er der skabt forbindelse mellem hus og have. Både den fritliggende og den overdækkede terrasse vender ideelt for solen, og I kan se frem til særligt meget sol i eftermiddagstimerne. Haven har desuden en god størrelse med oceaner af plads, og både hæk og hegn lukker af. Endelig er der en garage.
Beliggenheden er attraktiv af flere årsager. Ét er nærheden til de praktiske fornødenheder såsom skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Noget andet er de naturskønne spots, som også er tæt på hjemmet, hvoriblandt I finder Anlægget og Uggerby Å. Indkøbsmuligheder er inden for en radius af halvanden kilometer.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Bo Falk
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse