Hermed præsenteres denne enestående ejendom velbeliggende i det charmerende Vesterby, hvorfra man er i gå afstand til gågaden, de røde fiskepakhuse på havnen, Byfogedskoven og stranden ved Damstederne.
Denne skønne Skagensvilla skiller sig ud med sin unikke opdeling mellem erhvervslokaler i en del af stueetagen og en yderst attraktiv beboelseslejlighed på første sal. Her finder man altså en oplagt mulighed for at kombinere erhverv og beboelse på en central beliggenhed i god stil og stand - eller alternativt at omdanne hele ejendommen til ren beboelse.
Ejendommen fremstår i den klassiske Skagensstil med pudsede gule facader, murede gesimser og det røde tegltag, der er karakteristisk for husene i Skagen. Ejendommen har bevaret sin autentiske charme, og man har i 2010 lavet en renovering med nyt tag og net pudsede facader, og i samme forbindelse er der lavet en totalrenovering af ejendommens 1. sal samt badeværelse, toilet og køkken i stueetagen.
Stueetagen er i dag indrettet til erhvervsformål som frisørsalon, og lokalet indbyder til et bredt udvalg af anvendelsesmuligheder. De rummelige og lyse lokaler kan tilpasses alt efter behov og er velegnede til eksempelvis butik, kontor, galleri, frisør og lignende. Med den centrale beliggenhed er ejendommen let tilgængelig for kunder og besøgende, ligesom der også er gode parkerings-muligheder til ejendommen.
På første salen er der en attraktiv beboelseslejlighed med fine detaljer, eksempelvis loft til kip og fritlagt bjælkekonstruktion. I lejlighedens opholdsrum er der et moderne køkken med kvist ud mod Sct. Laurentii Vej, en opholds- og spisestue med brændeovn og sydvendt kvist samt sydvest vendt altan, hvorfra udsigten til byens hustage ved Byfogedskoven og den allersidste aftensol kan nydes. Endvidere er der på 1. salen et soveværelse med loft til kip. Badeværelse tilhørende beboelseslejligheden findes i stueplan.
Et af de absolutte højdepunkter ved denne ejendom er den skønne og uforstyrrede gårdhave, der kun kræver et minimum vedligeholdelse, og som er ideel til udendørs afslapning og hyggelige sammenkomster med familie og venner.
Hør nærmere hos Nybolig Skagen
Økonomien i boligen
Kontakt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse