- Gårdmiljø
- Tagterrasse
Enestående lejlighed med højloftet og tinglyst kælderrum på 30 kvm
Singlen eller parret i alle livets stadier skal nu vende blikket mod Gothersgade 147, st. tv, for her udbyder vi en enestående bybolig lige i hjertet af Københavns K på 98 samlede etagemeter – ja, vitterligt få minutters gang fra Torvehallerne, Søerne og Nørreport samt Botanisk Have. Boligen byder på 68 boligkvadratmeter, og derudover kommer en god og privat opvarmet kælder på 30 kvadratmeter med god loftshøjde og vinduer, der er tinglyst til lejligheden. Adressen er først og fremmest hjemsted for en flot og klassisk københavnerejendom fra 1877.
Denne lejlighed ligger i bygningens høje stueetage med højt placerede vinduer, hvilket sikrer en hverdag uden indkig fra gadeniveau – denne placering gør tilmed boligen velegnet for køberen i alle aldre. Prikken over i’et? Der er endda fælles tagterrasse i ejendommen, hvor der er mulighed for at nyde solskinsdagene under åben himmel med en flot udsigt over byen. Flotte trægulve, store vinduespartier og tidløst interiør er blot et lille udsnit af de detaljer, der venter indendørs.Planløsningen sørger for en god og praktisk fordelingsentré med indbygget skab, hvor der er vaskemaskine, og herfra kan resten af hjemmet tilgås. Køkkenet er opført i et tidløst design med hvide elementer og god opbevaringsplads i over- og underskabene, og badeværelset ligger ved siden af med separat bruseafsnit og udluftningsvindue. Boligen afrundes med et godt og regulært soveværelse samt en stor stue, der byder på et hav af indretningsmuligheder med plads til både sofa- og spiseområde.Lejligheden har desuden mulighed for udlejning, hvilket gør den til et attraktivt valg for både ejer og investorer.
Afslutningsvis rummer lejligheden en god og mulighedsrig kælder, der, som tidligere nævnt, er 30 kvadratmeter stor med vinduer og en loftshøjde på hele 2,34 meter – perfekt som f.eks. hobbyrum, kontor eller noget helt tredje. Vi kan desuden oplyse, at det i et tidligere forslag har været på tale at tilføje en udgang til gården, hvilket dengang blev godkendt af gårdlauget, og der er god grund til at formode, at denne mulighed stadig gælder. Ligeledes har andre stuelejligheder i ejendommen etableret intern trappe til kælderen, hvilket kunne være en mulighed, men dette kræver dog ny tilladelse.
Med denne adresse kommer du til at bo i smukke og historiske rammer. Her er der få skridt til Nørreport Station, Torvehallerne og Kongens Have; faktisk ligger lejligheden placeret i hjertet af KBH K omgivet af byens allersmukkeste parker med også Søerne og Østre Anlæg kort herfra, og du befinder dig samtidig midt i museumskvarteret med bl.a. Statens Museum for Kunst, Botanisk Museum, Geologisk Museum, Rosenborg Slot og Det Kongelige Teater inden for gåafstand.
Alle indre bys muligheder og tilbud ligger vitterligt åben for dine fødder – der er helt nøjagtigt 450 meter til Nørreport Station og 1,3 kilometer til Kongens Nytorv, og resten af Københavns brokvarterer ligger heller ikke andet end en kort cykeltur væk.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Johannes Kloster
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse