Stor og rummelig lejlighed mod grønne arealer
I får nærmest fornemmelsen af, at I bor i et etplanshus midt på Islands Brygge, når I overtager denne lækre stuelejlighed med hele fire soveværelser og et stort, privat udeareal. Tilmed bliver I også en del af en veldrevet ejerforening, så der er kort sagt fuld plade på lækkerier og komfort.
Det er i et af de mest markante bygningsværker på Islands Brygge, hvor arkitekturen gør opmærksom på sig selv, at I nu kan rykke ind i en stor og lys lejlighed. Det åbne opholdsmiljø danner centrum for hjemmet og udgør helt sikkert lejlighedens hjerte. Lysindfaldet er fremragende, og der er flere terrassedøre, så det er let at skabe sammenhæng mellem ude og inde. Køkkenet udstråler en nordisk minimalisme, der passer perfekt ind i rummet med de store glaspartier og akustikloftet.
Værelserne ligger opdelt to og to, og det er fælles for dem alle fire, at de har terrassedøre. Det ene værelse er særligt stort og ideelt til soveværelset, mens det mindste vil være perfekt til et kontor eller måske babyværelse. Endelig er badeværelset lækkert med store, mørke fliser, en glasafskærmet bruseniche og plads til en vaskesøjle.
Herlighederne fortsætter, for den særdeles store terrasse, som smyger sig i flere vinkler, bliver nærmest ekstra rum i sommermånederne, hvor I har mange solskinstimer. Dele er overdækket, og I ser hurtigt for jer, hvordan hængekøjer, loungemøbler og mere til bliver perfekt til afslapning i det fri.
Netop udelivet kan I selvfølgelig også dyrke i nabolaget, hvor badeforholdene er herlige på Havnevigen, eller I kan begive jer ud i de herlige omgivelser på Amager Fælled. Idyllen akkompagneres af det praktiske med indkøb, busforbindelser og daginstitution inden for 250 meter.
Det hele spiller. Kom selv og se.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Caspar Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse