Hyggelig, højtliggende lejlighed med panoramaudsigt over Øresund
EJENDOMMEN:
Flot, præsentabel ejendom, der er opdelt i 2 ejerlejligheder med brugsret til hver sin have med udsigtsterrasse. Lejligheden råder over 1. og 2. sal samt et udhus til opbevaring.
OMRÅDET:
Eksklusiv ugeneret beliggenhed på højtliggende lille sidevej til Strandvejen mellem Helsingør og Snekkersten med kort afstand til både Helsingørs charmerende bymidte og Snekkerstens hyggelige lille havn og dejlige badestrand. Området er bebygget med smukke villaer og her er skøn udsigt over Øresund og til Sverige. Udsigten fra ejendommen er fortryllende i alle sæsoner. Lejligheden er gennem-renoveret indvendigt i 1996 iflg. sælger.
Med den fine placering tæt på Helsingørs historiske bymidte er denne ejendom ideel for alle, der ønsker at bo i et område præget af spændende arkitektur, kultur og historie. Helsingørs gamle bymidte er meget velbevaret med gamle stræder, smukke byhuse og en autentisk atmosfære. Den livlige havnefront og Kronborg Slot trækker gæster fra hele verden, og Helsingør er derfor en levende grænse- og turistby med international stemning. Med kort afstand til gamle skovområder og fine sandstrande er her desuden optimale muligheder for motion eller afslapning alt efter behov. Du kan f.eks. have båd eller kajak i lystbådehavnen eller roklubben "lige rundt om hjørnet" eller helårsbade fra den nærliggende badebro. Der er nem adgang til off. transport, og kystbanetoget kører flere gange i timen til København med alle dens oplevelser. En særdeles attraktiv og inspirerende beliggenhed med masser af muligheder.
INDRETNING:
Fra opgangen har du adgang til værelse/vaskerum og et toilet. Et par trin længere oppe kommer du til lejlighedens entre med indgang til 2 stuer i delvis åben forbindelse og imponerende udsigt til Øresund og svenskerkysten på den anden side af sundet. Her kan man sidde hyggeligt i sin stue og følge livet på sundet i al slags vejr. Fra entréen er der desuden indgang til et velfungerende køkken samt badeværelse og soveværelse. Lejlighedens andet plan indeholder stue og værelse/kontor og her er skønt lysindfald fra de mange vinduespartier.
Vi glæder os til at vise dig rundt!. Ring og lad os arrangere en fremvisning!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas Jürgensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse