Eksklusiv ejerlejlighed i smukke rammer og med central beliggenhed i hjertet af Holstebro
I Holstebro midtby, få minutter fra bl.a. gågaden, og i én af byens smukkeste bygninger udbydes denne flotte og nyistandsatte 5-værelses ejerlejlighed til salg. Bygningen, hvor lejligheden er placeret, er tidligere lægehus, og oprindelig opført tilbage i år 1900. I dag står ejendommen smukt og totalmoderniseret, med sine markante og elegante facader, hvor bl.a. vinduespartier er indrammede, og med gesimser ved både hjørner og tag samt en flot skiffer tagkonstruktion. Ejendommen er i 2024 omfattende moderniseret og indrettet til 3 eksklusive ejerlejligheder med en attraktiv beliggenhed. Moderniseringen har bl.a. omfattet efterisolering af gulve, vægge og i etageadskillelser, ligesom alle vinduer, vægge, lofter og gulve er fornyet. El-installationer, vvs mv., er ligeledes nyetableret og tilpasset ejendommens nye funktion. Beliggenheden i Holstebro, er yderst centralt, meget tæt på bl.a. byens gågade. Afstanden er generelt kort til nærmest ”alt”, og samtidig i passende ”fjern” afstand fra byens travle handlende eller byens natteliv. Også Anlægget, med grønne områder, legeplads, søer og gode gå-stier ligger kun ca. 5-10 minutters gang fra adressen, det samme gælder stationen, med tog og busser. Ejerlejligheden i stueplan er på 128 m2, og starter i den fælles entre, hvor også trappeopgangen til 1. og 2. sal findes. Indenfor i lejligheden, får I egen entre, inden lejlighedens bryggers, kontor og de 2 første værelser ligger på venstre side, mens et gæstetoilet og et stort badeværelse findes på højre side. En smuk dobbelt New Yorker glasdør med messing greb skærmer af, inden lejlighedens fælles opholdsrum. Køkken/alrum og stue er et stort gennemgående rum på tværs af lejligheden, og med lysindfald fra begge sider, og masser af plads. Køkkenet med moderne, med inventar fra HTH i sort og eg, har bl.a. kogeø med nedsænket emfang og induktionskogeplader. En terrassedør fra køkkenet, kan åbnes op mod syd, hvor der er privat terrasseafsnit og træterrasse mod ejendommens ugenerte baggård. Lejlighedens 2 sidste værelser ligger placeret efter alrum/stue, med udsigt mod øst, og med faste skabe. Alle gulve og al inventar i køkken, badeværelse, bryggers og gæstetoilet, er i samme flotte kvalitet og design, og med grebsfri fronter. Lofterne er troldtekt, som giver den bedste akustik, mens gulvene er laminatplankegulve, som er super holdbare og lette at vedligeholde. Ejendommen har privat baggård, med 5 fælles parkeringspladser, og der er etableret ejerforening. Ejendommen har desuden krybekælder, hvor der er mulighed for opbevaring.
Kontakt
Kontakt
Kim Fuursted Poulsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekØkonomien i boligen
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse