Nyistandsat ejerlejlighed med eksklusivt inventar og central beliggenhed
Hævet over byen og i en lækker lys og indbydende byggestil sælges denne nyistandsatte ejerlejlighed. Beliggenheden er rolig og ugenert på Danmarksgade i Holstebros indre by, blot få minutter fra gågaden, indkøb og alt hvad byen har at tilbyde. Lejligheden og hele ejendommen, er i 2024 omfattende moderniseret, hvor der bl.a. er efterisoleret i ejendommen, og vinduer, vægge, lofter og gulve er fornyet. Det samme gælder el-installationer, vvs mv. Ejerlejligheden rummer 128 m2, og deler fælles trappeopgang, med de 2 øvrige lejligheder, og elevator med 2. sal. I lejligheden, mødes I af lys og en indbydende stil. Først i indretningen ligger entreen, sammen med bryggers og 3 af lejlighedens 4 værelser. Det sidste værelse ligger på modsatte side af lejlighedens store køkken/alrum/stue. Og alle værelser har faste skabe. Mellem værelsesafsnittet og alrummet er der opsat en dobbelt New Yorker glasdør med messing greb, som giver både kant og funktion til det store køkken/alrum og stue. Alrum/stue er gennemgående med lysindfald fra begge sider, og med god plads til indretning. Køkkenet er lækkert i sort/eg og fra HTH. Her er bl.a. halv kogeø med nedsænket emfang og induktionskogeplader. Via en terrassedør i køkkenet, kan I åbne til en sydvendt terrasse udenfor, hvor i både kan nyde solnedgange og udsigt fremover byen og området. Efter alrum/stue, ligger lejlighedens sidste værelse sammen med et lækkert badeværelse og gæstetoilet. I mellem er der en mindre gang, med garderobe/skabsplads. Inventaret er samme flotte kvalitet og design, med messing armaturer og grebsfri fronter. Lofterne er troldtekt, som sikrer en god akustik, og gulvene er laminatplankegulve, der er super holdbare og lette at vedligeholde. Adressen på Danmarksgade, er meget central, og tæt på både Holstebro gågade, spisesteder, kulturliv og oplevelser. Afstanden er generelt kort til nærmest ”alt”, og samtidig i passende ”fjern” ifht. byliv og natteliv. Anlægget, med grønne områder, legeplads, søer og gode gå-stier ligger desuden også kun ca. 5-10 minutters gang fra adressen, det samme gælder stationen, med tog og busser. Til ejendommen hører privat baggård, med 5 fælles parkeringspladser. Der er etableret ejerforening i ejendommen, og her er desuden krybekælder, med mulighed for opbevaring.
Kontakt
Kontakt
Kim Fuursted Poulsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekØkonomien i boligen
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse