Velindrettet stuelejlighed nær grønt område i Sabro - ældrevenlig
Med denne stuelejlighed i Sabro, får du en nem, stort set indflytningsklar bolig, der blandt andet byder på to gode soveværelser, lyse opholdsrum og en lille, solrig have med terrasse.
Lejligheden ligger i et moderne byggeri fra 2003 i to etager, og det er altså en lejlighed i stueplan, som udbydes her. Boligen er nem at holde, der er ingen trapper eller trin, og derfor vil den bl.a. være oplagt for seniorer.
Boligens stue og køkken ligger i åben forbindelse, men med en halvmur til adskillelse, hvilket giver et godt flow i hverdagen og skaber muligheden for at tale med gæster, mens man kokkererer. De to soveværelser er lyse og rummelige, og der er faste skabe i dem begge, hvilket der også er i boligens entré. Badeværelset har plads til vaskesøjle, og der er allokeret et afskærmet hjørne til brusebadet.
Gulvene i boligen er lyse, og vægge og lofter er malet hvide, så boligen er nem at indrette personligt. Store glaspartier dominerer stuen, som er et dejligt rum med plads til både spisebord og sofagruppe. Køkkenets interiør er holdt i hvidt, og her er god plads til opbevaring af service og køkkengrej.
Fra stuen kan du gå direkte ud i haven via en terrassedør i glas. Herude kan du indrette dig hyggeligt med havebord og stole, og samtidig er der god plads til overs til blomsterkrukker og måske et lille bed med krydderurter. Haven er anlagt med terrasse og græs, der omkranses af en tæt hæk. Der er mulighed for parkering tæt ved hoveddøren.
Beliggenheden er ideel for dig, der holder af fred og ro, men som samtidig gerne vil have kort afstand til byens faciliteter. Der er kort gåafstand til et grønt område med legeplads, og derudover er der gåafstand til Brugsen, frisør og tøjbutik, ligesom der er ti minutters gang til det nærmeste busstoppested, så du nemt kommer et smut til Aarhus.
Søger du en velindrettet, nem bolig med lyse opholdsrum, en skøn, nem have og en god beliggenhed, er du kommet til det rette sted. Bestil en fremvisning hos Nybolig, og vi tager med dig ud og besøger stuelejligheden på Ranunkelvej 163.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse