Indflytningsklar 4V’er i det historiske Domkirkekvarter
Lad boligjagten få en lykkelig slutning på Sct. Mathias Gade 45A.
Her kan I overtage nøglerne til en charmerende 4V’er på 103 kvadratmeter, der placerer sig lige midt i det historiske Domkirkekvarter, hvor de brostensbelagte gader summer af liv. Jeres nye adresse placerer jer dog i gågadens rolige ende, hvor I tilmed får en lejlighed et godt stykke hævet over gadebilledet, så I bor dejligt ugeneret, men har samtidig bylivet lige udenfor døren.I ankommer til adressen og bydes velkommen af en fin ejendom, der har prydet kvarteret lige siden 1875, og I skal vende blikket mod den ekstra høje 1. sal, hvor lejligheden ligger bag de småsprossede vinduer.
Heroppe træder I indenfor til pæne, velholdte rammer; lejligheden står som et hvidt lærred, der blot venter på nogle nye møbler og jeres gode indretningsidéer, så slip fantasien løs. Det er en veldisponeret planløsning, der fordeler de mange kvadratmeter. Rundturen tager sit udgangspunkt i en rummelig entré med både vaskesøjle og videre afsæt til køkkenet, som med en opvaskemaskine sørger for, at I har hele pakken af hårde hvidevarer. Dertil kommer et badeværelse med separat brus samt tre værelser, hvoraf det ene er oplagt som kontor, børneværelse eller til gæster. Til slut kommer en dejlig stue og binder sløjfe på det fine hjem, og også her – som flere andre steder rundt om i hjemmet – kan I nyde synet af fyldningsdøre og blotlagte bjælker, der tilfører hjemmet sjæl og charme.
Som endnu et plus kan det nævnes, at I bliver en del af en velfungerende ejerforening, og I får desuden nogle praktiske kvadratmeter i form af et loftrum til opbevaring. Derudover er der mulighed for p-licens, eftersom I bor indenfor Centerringen – og når først bilen er parkeret, er det oplagt at lade den stå, for jeres hverdag kan nemt foregå til fods. Jeres nye naboer tæller Nytorv, Latinerhaven, Domkirken, Borgvold og meget andet, så I er omgivet af alt fra butikker til caféer, kulturoplevelser og rekreative åndehuller.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jacob Skyum
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse