Flot, lyst rækkehus med privat terrasse
Status af ejerlejlighed.
Centralt i Vejgaard har vi nu fornøjelsen af at udbyde en rigtig dejlig bolig, nærmere bestemt et moderne rækkehus på 134 m2 med status af ejerlejlighed. Boligen er i ét plan og henvender sig til såvel singlen som parret eller den lille familie, der foruden et lækkert hjem også får et privat terrassemiljø til sommerdagene.
Tæt på bylivet, hverdagen og fjorden.
I får adresse på den centrale Grønnegade, hvor I kommer til at bo dejligt ugeneret, for ejendommen ligger en smule tilbagetrukket fra vejen. Herfra er I godt forbundet med alt, hvad I kan ønske jer, for I har gåafstand til bl.a. den smukke fjordudsigt fra Signalbakken og til Vejgaards rige butiksliv. I finder et godt udvalg af både indkøbsmuligheder og specialforretninger, ligesom I nemt kan lade jer friste af både bageren og takeaway. Derudover bor I tæt på centrums summende gader, så I kan slentre eller cykle gennem Øgadekvarteret med kurs mod restauranter og kulturliv i det indre Aalborg.
Styr på praktikken: kælderrum og p-plads.
Det første I kan gøre, når I ankommer, er at parkere bilen, for I har brugsret til parkering i den lille forening. Ejendommen er oprindeligt fra 1940, men blev i 2013 omdannet til moderne boliger, så I får et fuldstændig tidssvarende hjem. Derudover får I glæde af alt fra et kælderrum til jeres eget terrassemiljø, der om sommeren vil smelte sammen med boligen. Bag læhegnet kan I sidde og nyde de lyse aftener med grill og gode venner.
134 flotte m2 i ét plan.
I bliver mødt af et lyst og indbydende indre, når I træder over dørtærsklen; rene linjer og en flot loftshøjde løber som en rød tråd gennem hjemmet. Her får I nogle store, gode rum, der tæller bl.a. et lækkert badeværelse med et tilstødende depotrum og to dejlige værelser, hvoraf det ene deles op af en flot new yorker-væg. Et gangareal er indrettet med en masse praktisk skabsplads og viser vej ind mod det store, åbne leverum, hvor køkken, alrum og stue ligger ud i ét, og hvor samværet er i fokus!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Bøgelund
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse