En penthouselejlighed, der skal opleves
En lejlighed, der bare er lidt federe end de fleste. Vi byder nu velkommen til denne gennemførte penthouse-lejlighed, der tilbyder 108 flot istandsatte kvadratmeter midt i byen. Ja, for lejligheden placerer sig ovenikøbet lige på grænsen mellem den populære Vestby og centrum, ligesom I også vil bo tæt på både havn og grønne områder.
Bo lige ved Aalborg Centrum.
Hvis storbylivet virkelig skal leves, er Aalborg Centrum det helt rigtige sted at målrette boligsøgningen. Den historiske bymidte, de smalle gader og den levende atmosfære er alt sammen med til at forme Nordens Paris langs den smukke havnefront, som både kan fungere for den byelskende børnefamilie og den livsglade førstegangskøber – alt er nemlig inden for rækkevidde. Her lever livsnydere livet på de mange caféer og spisesteder, ligesom man altid kan bruge tid på vinduesshopping eller lade kulturen inspirere på Skråen og Aalborg Teater. Samtidig er Kildeparken et grønt åndehul i hverdagen, og der er gode pendlermuligheder med både bil og offentlig transport.
Klassisk, dansk charme møder moderne new-yorker-stil.
Ejendommen har stået og pyntet her i midtbyen siden 1897, og den passer lige ind i området med en flot udsmykket facade, sprossede vinduer og tagkviste – og I skal hele vejen op på tredje sal, hvor lejligheden folder sig ud over to plan. Desuden får I viktualierum på bagtrappen samt adgang til et grønt gårdareal.
Wow-faktor ud over det sædvanelige.
I træder ind i en fin og lys fordelingsentré, som giver adgang til to soveværelser et lækkert badeværelse med dobbeltvask og glasindrammet bruseniche. I skal dog ind i hjemmets sidste rum for virkelig at mærke hjemmets karakter. Entréen åbner nemlig også op til en fantastisk stue og køkken-alrum; et nyt køkken med loft til kip, blottede loftsbjælker og en kæmpestor hems. Hjemmet er gennemrenoveret med nye gulve og hårde hvidevarer i 2021, så udover at være smukt er det også lige til at tage i brug.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Mark Andreas Kærgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse