Sommerhus på en naturskøn grund med en privat terrasse gemt mellem klitterne.
Drømmer du om et sommerhus tæt på Vesterhavet, som samtidig er en god investering? Dette velindrettede og charmerende sommerhus giver dig netop det. Med en ideel beliggenhed og en solid lejeindtægt på 142.000 kr. ekskl. forbrug i 2024, baseret på 42 ugers udlejning gennem Esmark, er det en attraktiv mulighed. I 2025 er sommerhuset allerede booket for 126.000 kr. ekskl. forbrug pr. 24. februar, baseret på 37 ugers udlejning.
Sommerhuset har plads til 6 personer og byder indenfor på et hyggeligt opholdsrum med brændeovn fra 2023 og en alkove, der kan bruges til afslapning eller efter behov. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsrummet, hvilket skaber en rummelig og indbydende atmosfære. Der er tre soveværelser samt et stort badeværelse med gulvvarme, spa og sauna. Taget er fra 2010, så huset fremstår meget velholdt og i god stand. Ydermere er der ved sommerhuset en ladestander til elbiler samt et rummeligt redskabsskur med ekstra opbevaringsskabe og både køle- og fryseskab.
Sommerhuset ligger godt i læ bag en omkransende klint, hvilket giver ro og privatliv. Der er en stor, lukket terrasse med udgang fra stuen, som strækker sig langs husets højre side. På husets venstre side findes en mindre, hyggelig terrasse, og ved hoveddøren er der en indgangsplatform med plads til et lille bord og stole, hvor du kan nyde en kop kaffe i morgensolen.
Området på Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord indbyder til gode gå- eller cykelture i den storslåede natur og samtidig til oplevelser og aktiviteter hele fjorden rundt.
Desuden er den hyggelige havneby Hvide Sande et besøg værd. Her finder I aktiviteter for hele familien, hvad enten I er til shopping og restaurantbesøg eller masser af spænding på vandet. Omkring Hvide Sande er der nemlig rig mulighed for at afprøve diverse vandsportsaktiviteter.
Dette sommerhus er den perfekte kombination af en skøn ferieoase og en god investering. Kontakt os gerne for mere information eller en fremvisning!
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Casper Smorawski
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse