Sommerhusidyl med dejlig og rolig beliggenhed i Haurvig
Hermed udbydes dette flotte og særdeles velholdte stråtækte sommerhus, som er renoveret i 2020 med nyt badeværelse, ny sauna, nye gulve, nye vinduer samt nye døre. Derudover er køkkenet opdateret med nye hvidevarer, låger og bordplade. Sommerhuset har også fået en ny, energieffektiv varmepumpe i 2020. Stråtaget er fra 2015.
Beliggende i et naturskønt og kuperet område for enden af en mindre stikvej, ligger sommerhuset helt ugeneret i klitterne kun 125 meter fra Vesterhavet. Den unikke beliggenhed giver en fantastisk mulighed for at nyde den storslåede natur med skønne gå- og cykelture i det vestjyske klitlandskab. Her kan man opleve de brede sandstrande, den friske havluft og det hyggelige havnemiljø i Hvide Sande, som ligger en kort køretur mod nord. I øvrigt er der også etableret en ny grusvej med dræn i 2020 ned til huset.
Ejendommen er ideel både som familiesommerhus og som en attraktiv investering gennem udlejning. Huset har en god udlejningshistorik via Esmark og har gennem årene genereret solide lejeindtægter. I 2023 var huset udlejet i 41 uger med en lejeindtægt på 145.830 kr., i 2024 var det udlejet i 37 uger med en indtægt på 141.809 kr., og i 2025 er der pr. 11.03 allerede booket 29 uger med en lejeindtægt på 116.365 kr. Alle tal er ekskl. forbrug.
Sommerhuset rummer tre gode værelser, et lyst badeværelse med vaskemuligheder, gulvvarme og adgang til en sauna beklædt med asp. Det store og funktionelle køkken med gulvvarme har direkte udgang til den sydvendte terrasse. Den lyse spise- og opholdsstue har brændeovn, store vinduespartier og udgang til en vestvendt, delvist overdækket terrasse, hvor man kan nyde den betagende udsigt og roen i de naturskønne omgivelser.
Kontakt os i dag for en fremvisning!
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Casper Smorawski
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse