Stort, velholdt fritidshus 250 meter fra Norsminde Fjord og Havn
På en dejlig adresse i det skønne Norsminde, kun få minutters gåtur fra fjorden og det stemningsfulde havnemiljø, finder I dette velholdte fritidshus på 117 lyse kvadratmeter. Huset ligger meget roligt og godt tilbagetrukket på en 1.027 kvadratmeter vestvendt grund, så I er helt afskærmet fra vejen i det fredelige sommerhusområde, hvor der kun er ganske få forbipasserende biler.
Det tager ikke mere end fem minutter at gå den korte tur til Norsminde Kro og Fiskehus ved havnen, og lige så tæt på ligger Norsminde Fjord, der er et paradis for natur- og fugleelskere. I det fredede vildtreservat, der er præget af et spændende og meget varieret landskab, kan I opleve mange sjældne fuglearter så som havørne og isfugle, og det hele kan I udforske til fods langs trampestier eller på cykel.
Der er også mulighed for at paddle-boarde og sejle i kajak og kano på vandet, mens nærheden til nogle af landets bedste og mest børnevenlige badestrande vil glæde vandhunde i alle aldre. Desuden er det et stort aktiv, at det kun tager en lille halv time i bil til Aarhus centrum.
Det er første gang, det fine, gule fritidshus udbydes til salg, siden det blev opført i 1985, og gennem årene er det løbende vedligeholdt, ligesom der er bygget ti kvadratmeter til i stuen, som har pilleovn, et dejligt lysindfald og udsyn til haven takket være det store gavlvindue mod vest. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenalrummet, og I får desuden to soveværelser, badeværelse, bryggers og en stor, dejlig udestue med skibslaminat og højt til loftet.
På de solrige dage kan I rykke udenfor på de to terrassearealer, der ligger på hver sin side af huset, så I nemt kan finde både sol og skygge. Grunden er desuden godt lukket af, så små børn og hunde kan løbe frit omkring, og derudover får I et skur, et brændeskur og en garage med en ekstra holdeplads foran.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mikkel Bergmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse