I smeltediglen mellem Hinnerup og Hammel inde blandt de høje træer udbydes nu en landejendom, hvor plads langt fra bliver en mangelvare. Der er plads til familielivet i alle dets nuancer, og de vrinskende heste bydes velkommen med et stort udhus, hvor de kan få hjemme. Glæd jer til at begive jer ind i skovens dyb – i en skov, der faktisk står i jeres navn. I kan nemlig se frem til en 3,86 hektar stor grund, der både består af et skovareal og agerjord, der behandles med jordbrugsredskaber og tilsås. Den gode plads er lidt af en genistreg for de hesteinteresserede, da I kan etablere en sand legeplads for de store, firbenede dyr i form af en eller flere folde, så de kan lege fangeleg i de naturskønne omgivelser. Der venter desuden et stort og regulært udhus, der virkelig får understreget mulighederne for dyrehold, men bygningen kan også nemt indrettes til lettere erhverv eller til dem med den pladskrævende hobby. Det hele skal naturligvis ikke kun gå op i udearealerne, for uden naturen troner et stort hus på 180 kvadratmeter, der strækker sig fra stueplan til førstesal. Hvis der er noget, som denne ejendom har styr på, så er det de gode løsninger; I kan bare bladre i rapporten, for den vil vise et rigtig flot energimærke, mens en forholdsvis ny luft til vand-varmepumpe opvarmer hjemmet. Hjemmet har allerede rundet sin 100-års fødselsdag, da murstenene blev stablet færdigt i 1920, og nu kan I åbne dørene for en planløsning bestående af fire gode værelser, et badeværelse og et toilet, et køkken, tre stuer en suite og to disponible rum. Kør langs naturen til Hammel, der ligger vest for ejendommen, hvor hverdagen gemmer sig med gode skoler, trygge daginstitutioner, alskens fritidsinteresser og indkøbsmuligheder samt rekreative områder. Øst for adressen ligger blomstrende Hinnerup, der foruden hverdagens faciliteter byder på smuk natur og en togstation med forbindelser mod Struer, Aarhus, Aalborg, Viborg og Kolding. I kan desuden køre til Aarhus på under en halv time, hvor I kan opleve kultur og byliv i symfoni.
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse