Hvordan fremtidssikrer jeg familien?
Har sygdom i familien fået dig til at tænke over, hvordan du kan sikre familien? Det kan være relevant at overveje, hvordan din økonomiske situation ser ud nu. Så er du bedre stillet, hvis du eller din ægtefælle går bort, mens I stadig bor i en større bolig.
Har du haft et livslangt forhold med din partner, kan det virke både unaturligt og mærkelig at forholde sig til, at du eller din partner en dag skal bo i huset alene, hvis sygdom en dag betyder, at den ene af jer går bort.
Men ikke desto mindre kan det være relevant at gøre sig en række overvejelser om, hvordan du sikrer familien i det tilfælde.
Boligen kan blive dyrere
Hvis du eller din partner går bort på grund af sygdom, vil den af jer, der står tilbage skulle stå for betalingen af de faste udgifter på egen hånd – herunder bl.a. afbetaling af lån, grundskyld, ejendomsværdiskat, forsikring samt forbrugsafgifter til vand, varme, el og løbende vedligeholdelse.
Disse udgifter har måske ikke været et problem at betale, når I var to. Men det kan være relevant at overveje, om din økonomiske situation ændrer sig betragteligt, hvis du eller din partner går bort på grund af sygdom.
Et alternativ kan også være at sælge boligen og flytte i noget mindre på sigt – fx et seniorfællesskab hvis fysikken ikke længere er til at bo alene.
Overvejer I at finde en mindre bolig?
Kontakt din lokale Nybolig-mægler
Hvem går arven til?
I Danmark bestemmes arv i familier efter arveloven. Den er opdelt i såkaldte arveklasser, der styrer, hvordan dine slægtninge vil arve, hvis du altså ikke har oprettet et testemente og aftalt særlige vilkår. De følgende tre scenarier er typiske, og her kan du se, hvad der sker med din arv:
Arv som enlig
Hvis du som enlig ikke har oprettet et testamente, tilfalder din arv anden arveklasse eller nedefter. Hvis du ikke har nulevende forældre, arver søskende og eventuelle halvsøskende. Findes der ingen nulevende søskende, arver afdødes eventuelle søskendebørn. Hvis afdøde ikke har nogen efterlade arvinger, tilfalder din arv i sidste ende staten. Det sker dog sjældent.
Arv blandt ægtefæller
Går din ægtefælle bort, skal vedkommendes formue fordeles mellem arvingerne – typisk den længstlevende ægtefælle og børnene. Gennemføres arven på denne måde, kaldes det et skifte af boet.
Den tilbageværende ægtefælle kan dog også vælge med at gennemføre arven til børnene og stå som enearving. Det kaldes at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo er dog kun muligt for en ægtefælle, da man skal have været omfattet af formuefællesskab – bedre kendt som fælleseje. Uskiftet bo er ikke ens betydende med at børnene bliver arveløse. Arven udskydes blot til længstlevende ægtefælle selv går bort.
Arv blandt ugifte samlevende
Lever og bor du sammen med din partner ugift, arver I som ægtefæller ikke hinanden – heller ikke selvom I har fælles børn. Som ugifte samlevende vil jeres børn være modtagere af arven. Undtagelsen for dette kan være, hvis der er aftalt andet i et testamente.
Har du en større formue?
Hvis du gennem livet har oparbejdet en større formue, kan det være en idé at investere dine midler i aktier eller obligationer, så arven til dine efterkommere har mulighed for at vokse sig større.
Det kan være en god idé at tage snakken om arv med din partner og måske også dine voksne børn. Nykredits rådgivere kan også hjælpe dig godt videre.
Hør mere om Formueforvaltning i Nykredit
Det kan virke uoverskueligt at reflektere over spørgsmål om arv og økonomi, hvis din partner er alvorlig syg. Derfor kan du med fordel inddrage din familie i dialogen, hvis du føler, det giver mening. Måske har familien gode betragtninger, som kan hjælpe jer alle godt videre. Din bank står også altid klar til at hjælpe.
