Stor, flot familievilla med nyt tag og solceller
Leder I efter et velholdt hus med mange værelser og en hyggelig have, skal I tage et kig på denne bolig. Huset ligger centralt i et område med masser af børnefamilier, og der er ikke langt til hverken supermarkeder, Rødovre Centrum, daginstitutioner eller skolen. Ligeledes ligger Vestvolden, Schweitzerdalsparken og Damhusengen tæt på, så der er masser af muligheder for at komme ud i naturen. Og med både bus, tog, den kommende letbane og indfaldsveje i nabolaget, vil I have nem transport i hverdagen – og bare 20 min til Rådhuspladsen i Kbh.
Her er alt ”det kedelige” lavet. Det betyder bl.a. at boligen har fået nyt tag, vinduer og døre inden for de sidste par år, ligesom solceller og ”intelligent” batteri i kælderen sørger for lave forbrugsudgifter. Dertil kommer at det ene badeværelse er renoveret i samme tidsrum.
Huset starter i en entré med adgang til de øvrige rum i stueetagen. Ved siden af ligger køkkenet, der er godt udnyttet på to sider med skabe og skuffer, ligesom her er plads til et lille spisebord. Som en naturlig forlængelse ligger stuen med god plads til at samle familie og venner omkring spisebordet eller i sofaen. Her kan I hygge jer foran pejsen på kolde aftener – og om foråret kan I trække ud på den overdækkede terrasse og nyde livet til langt hen på året. Drømmer I om et stort køkken-alrum, er der også mulighed for at lægge væggen ind til stuen ned og etablere dette.
Derudover rummer stueetagen to gode soveværelser, det ene med skabsvæg, samt et lækkert badeværelse med væghængt toilet, badekar og bruseniche.
På 1. sal finder I tre værelser samt et brusebadeværelse. Der er mulighed for at ændre rumfordelingen heroppe, hvis I har behov for det.
Kælderen med egen indgang giver jer mange gode m2, der kan bruges til opbevaring eller forskellige aktiviteter. Derudover er her et bryggers med vaskemaskine samt tørretumbler under trappen.
Solrig og indhegnet have med velpasset beplantning, flere terrasser og solkroge. Stor garage til bilen eller opbevaring, skur og drivhus.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Nicklas Lilholm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse