Ideel villa til børnefamilien i eftertragtet kvarter i Hvidovre
Fire gode værelser, et badeværelse på hver etage og en dejlig, sydvestvendt have er blot nogle af højdepunkterne for Elkærvej 17. Med i pakken følger også et køkken, et bryggers, en vinkelstue og en udestue, og bedst af alt ligger villaen tæt på både skole, indkøb og Avedøre Station.
Boligen er centeret omkring dagligstuen, der smyger sig i en vinkel. Dagslyset strømmer ind gennem det store vinduesparti, der er vendt ud mod udestuen, hvor I får et skønt opholdsmiljø fra forår til efterår. Klos op ad dagligstuen ligger køkkenet, der er udført i et enkelt design med lyse skabselementer og en mindre spiseplads. I stueetagen finder I også et badeværelse med kar, et bryggers med direkte forbindelse til carporten samt et soveværelse, der kan fungere som forældrenes rolige domæne. På førstesalen findes nemlig en regulær børneafdeling i form af tre værelser, et badeværelse, et walk-in-closet og et depotrum. Bemærk det ene værelse, der er udstyret med en hyggelig alkove.
Rundturen tager jer udenfor, hvor I skal se frem til at indtage en dejlig, lukket have. Oasen vender mod sydvest, så der er masser af sol i løbet af dagen. Den overdækkede terrasse er perfekt gennem sommeren, mens den nemme græsplæne kalder på børneleg.
I bosætter jer i et trygt og roligt kvarter, hvor I hverken har langt til hverdagens fornødenheder eller naturskønne omgivelser. Frydenhøjskolen, daginstitution, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder findes inden for en radius af en kilometer, mens I kan cykle til Avedøre Station i løbet af fem minutter. Der er gode tilkørselsforhold til motorvejsnettet, og endelig er I tæt på Vestvolden, Brøndbyskoven og Hvidovre Strandpark.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Carsten Nybo Jacobsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse