208 etagemeter indbydende villa med unik opholdsrum og beliggenhed i Strandmarkskvarteret
I et roligt villakvarter få skridt fra Langhøjskolen i Hvidovre ligger dette store, charmerende rødstenshus, som nu kan blive jeres. Der er tale om en velholdt ejendom i tre plan med 208 brugbare etagemeter og mange fine detaljer. Til ejendommen hører en skøn have.
Nærområdet er kendetegnet af de grønne omgivelser i Langhøjparken, ligesom der er kort gåafstand til Langhøjskolen samt et hav af sportsfaciliteter og øvrige fritidsaktiviteter. I kan sågar hurtigt gå til et velassorteret udvalg af indkøbsmuligheder omkring Friheden Station, og samtidig når I vandet og naturen ved Strandengen på et øjeblik.
Ejendommen fremtræder nydeligt på grunden, og den ligger hensigtsmæssigt tilbagetrukket i forlængelse af haven, som er indrammet af opvokset beplantning. Der er også en god carport. Huset er blevet efterisoleret, og et enkelt vindue i den østvendte gavl er blevet skiftet i 2022.
Inden døre møder I en rummelig og lys bolig med mange indretningsmuligheder. I stueetagen findes de primære opholdsrum i form af et stort køkken-alrum og en nedsænket dagligstue med klinkegulv, hvor sollyset strømmer ind gennem ovenlysvinduer. I får desuden masser af plads til at indrette hyggelige sektioner. Selve køkkenet er pænt og funktionelt, og fra stuen er der adgang via skydedøre til en overdækket terrasse i haven.
Dernæst rummer stueetagen et regulært værelse og et nydeligt badeværelse med velholdt terrazzogulv. Yderligere tre værelser og depotrum venter på førstesalen, mens den store, anvendelige kælder er afsat til tre disponible rum og et bryggers.
Endelig kan I nyde sommeren i den herlige have, som er fyldt med frugttræer og bærbuske, ligesom den vender mod syd og således modtager sol fra morgen til aften.
Alt i alt er der skønne timer i vente her, hvad angår både bolig og beliggenhed.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Alexander Holm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse