Velholdt etplansvilla tæt på vandet og hverdagen
Hvor skal I skrive jeres næste boligkapitel? Svaret venter på Hyttebovej 4. Her bliver det nemt at finde sig til rette i de indbydende rammer af en utrolig velholdt etplansvilla, der holdes med selskab af en lukket have og tilmed ligger trygt placeret i Brøndby Strand.
Det er et dejligt sted, I lander boligjagten. Huset ligger på en hyggelig villavej en kort gåtur fra Strandparken, så skøn natur venter i det nære nabolag, og samtidig bliver det nemt at få hverdagens kabale til at gå op. I kan gå til flere skoler, indkøb og pasningstilbud, mens I kan cykle til hele to S-togsstationer indenfor seks minutter – toget baner altså vejen for pendleren, der hurtigt finder vej til jobbet i eksempelvis København.
Hjemme på adressen står det klart ved første øjekast: Der er lagt kræfter i husets løbende vedligeholdelse. Villaen er oprindeligt fra 1966, men den er fulgt med tiden, og I kan træde indenfor i et nydeligt hjem med en smagfuld indretning. Det oplever I allerede i entréen, hvor der desuden er et fint indhak med plads til både overtøjet og en lille bænk.
Boligen råder over ét velindrettet plan. Husets ene ende byder på et bryggers med egen indgang, et flisebadeværelse med brus, et gæstetoilet og to gode værelser, hvoraf det ene nemt kan forvandles til to, hvis der skal gives plads til et ekstra børneværelse, gæster eller kontor. Hjemmets modsatte ende er dedikeret til samværet, for her findes både det stilrene køkken og den tilstødende store vinkelstue, som fuldendes af en skøn udsigt mod haven.
Netop haven, som er lukket og privat, bliver sidste stop på en rundtur fuld af gode oplevelser. I træder ud på fliseterrassen, hvor eftermiddags- og aftensolen finder jer, og I vil straks få lyst til at slå jer ned i det lune sommervejr med frit udsyn til alt det grønne, der pryder jeres dejlige uderum. Med i købet hører desuden carport og udhus. Skal I opleve det hele med egne øjne?
Kontakt os for en fremvisning!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kenneth Elsborg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse