Familiedrømme i Kastrup
Det kan være fint med en ønskeliste. Eksempelvis at håbe på mange værelser. Store opholdsmiljøer. En dejlig have. Charmerende arkitektur. Mon ikke også en placering nær skole og indkøb kan snige sig ind på listen? Udfordringen kan ligge i at opfylde alle punkterne. Men nu kommer vi jer til undsætning. På Kastrupvej 416 kan I nemlig tjekke alle ønskerne af.
Lad os starte udefra, hvor arkitekturen behager det kræsne øje. Det er den charmerende 1960’er-stil, der hersker. Gule mursten får selskab af sorte rammer om vinduerne, og den lave taghældning giver den karakteristiske modernistiske stil.
I har med andre ord et smil på læben, når I træder indenfor, og I kan roligt bevare det. Hjemmekokken klapper sågar nok i hænderne, når turen går til køkkenet. Det er altså ikke et af de hvide, grebsfrie, der er valgt. Nej, her er det elementer i en varm tone med herlige faciliteter, der danner rammen, når I skal kaste jer over tapas til festmenuen. Mens I tryller både laks, asparges og brød om til en drøm af lækkerier, kan I jo samtidig skænke et glas chablis til gæsterne i alrummet, for der er en dejlig, åben forbindelse.
Lad stempelkanden stå for den bløde og runde kop kaffe, som I kan samles om i stuen efter måltidet. Det er det bløde aftenlys, der gør jer selskab fra vest, og er det sommer, kan I jo passende slå terrassedøren op og rykke selskabet ud på den lukkede, overdækkede terrasse, som endda har ovenlysvinduer. I bliver sikkert hængende, til I kan spotte stjernerne.
Når gæsterne takker af for denne gang, kan I trække jer tilbage i hele fire værelser, hvilket giver både børn og voksne de optimale betingelser for at skabe et privat domæne. Dagen efter er det oplagt med et afslappende karbad på badeværelset, og endelig skal I bemærke de praktiske facetter i form af gæstetoilettet og bryggerset.
Det er perfekt at skyde søndagen i gang med en brunch på den sydvest terrasse, og ellers kan I også roligt bruge resten af dagen i baghaven, hvor de små kan suse rundt og lege på plænen, mens I læner jer tilbage på den brede terrasse. Miljøet emmer af god stemning – lige hvad I har brug for.
I kan selvfølgelig også begive jer ud på en gåtur og sætte ruten mod områdets legepladser eller mod den skønne atmosfære på lystbådehavnen. I kan selvfølgelig også snuppe cyklerne og nyde omgivelserne på Amager Strand. En frisk dukkert er sikkert ikke af vejen. Dagen efter banker mandag på døren, og der er det rart, at det er i gåafstand, I finder indkøb, busforbindelser, daginstitution og skole. I kan sågar også gå til metroen, så bylivet er I også lige ved. Foretrækker I bilen, har I bare fem minutter til motorvejen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Bengtsson
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse