Arkitekttegnet villa i første række til Nordstranden Dragør
Denne arkitekttegnede pragtvilla fra 2018 ligger i første række til Øresund. Det er den helt korte version, hvis man skal beskrive villaen på 230 m², der ligger i Dragør.
Ejendommen, der er tegnet af arkitekten Finn Zeuthen, har et udtryk, som leder tankerne mod de eksklusive boliger, der ligger ud mod kysten i Skagen med kviste mod havet, en gulmalet facade samt hvide vinduesrammer og gesimser. Allerede fra entréen fornemmes rummeligheden i hjemmet - herfra træder i direkte ind i det flotte køkken-alrum med loft til kip, hvor køkkenet er indrettet med en køkkenø, talrige skabe, skuffer og kvalitetshvidevarer.
Fra alrummet er der franske døre ind til opholdsstuen, som har vinduer mod alle verdenshjørner, en flot udsigt over havet, samt en indbygget pejs, der bidrager til stemningen i rummet.
Samlet set rummer boligen fire soveværelser hvor det første er at finde i stueplan i tæt forbindelse med ét af boligens to badeværelser. Stueplanet afrundes af et praktisk indrettet bryggers med plads til opbevaring samt vaskefaciliteter.
Stuen på førstesalen er fornemt indrettet med loft til kip, store ovenlysvinduer og udgang til den store altan med 180 graders udsigt over Øresund. Det er også her husets tre øvrige værelser findes, og kvistvinduerne i to af dem giver familiemedlemmerne, der indretter deres private base her, et uhindret vue til den livlige sejlertrafik på Øresund, men samtidig er i helt ugenerede.
Førstesalen byder ligeledes på boligen andet badeværelse som både er rummeligt og er indrettet med dobbelt håndvask, muret bruseniche, et væghængt toilet og ovenlysvinduer, som på effektiv vis lyser rummet op.
Der er terrasser på begge sider af huset, hvilket altid vil give mulighed for at finde en terrasse med solskin på. Mod øst har i både glæde af en udsigtsaltan samt en fuldkommen ugeneret terrasse, mens i mod vest både har en træterrasse samt en flisebelagt terrasse. På træterrassen er der en udepejs, som er med til berige jeres sommeraftener. For enden af haven mod øst har i desuden en havelåge, der fører jer direkte ud til Strandstien.
Derudover rummer ejendommen også en fantastisk garagebygning med plads til flere biler, værksted, opbevaring og et orangeri.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Borup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse