Etplansvilla på lukket vej i Lundtoftes landsbymiljø – med to badeværelser, fire værelser, fjernvarme og 100 procent privat sommerliv
Villaen på S. Willumsens Vej 9 er solidt forankret i Lundtoftes historiske landbysmiljø og har reference til én af byens berømtheder fra 1800-tallet, men er samtidig klædt fornuftigt til vores nymodens tider. Boligen byder på god plads (blandt andet fire værelser og to badeværelser), mange opdateringer, moderne komfort og markante lysindtag, ligesom der på energisiden er fremtidssikret med en nylig opkobling til fjernvarme.
Etplansboligen blev opført i 1938 på jord udstykket fra gården Lille Ørholm og Købmandsgården i Lundtofte. Siden er villaen udvidet og senest renoveret i 2018. Det eksisterende badeværelse blev fornyet og et ekstra badeværelse tilføjet (begge er med gulvvarme). Vandrør, elektriske installationer og kloak blev opgraderet. Ovenlys blev tilføjet (nu er der fire af slagsen – ét i køkken, ét i det store badeværelse og to i stuen).
I boligens hesteskoform er tre værelser samlet i den ene fløj, mens det fjerde værelse holder til i den anden fløj. At have selskabelighed og samtidig finde ro i hjemmet er med andre ord en indbygget mulighed. De fire værelser forbindes af entré, et gangareal, køkken (med lem til en mindre kælder), de to badeværelser, en stue og en udestue, der er et fuldt integreret opholdsrum i hjemmet.
Fyrretræer og taks (med fugle og egernfamilier som faste beboere) bidrager med helårsgrønt og skovstemning omkring villaen. Den øvrige beplantning tæller blandt andet æbletræer, et kirsebærtræ, stokroser, og røde roser, der vokser op af villaens hvide facade. Fælles for terrassen og haven er, at man nyder udelivet i solen fra syd og vest, i stilhed og fuldstændig ugeneret.
På grunden ligger et helårsisoleret udhus på 24 kvadratmeter. I dag brugt som værksted og til opbevaring, men også med mulighed for at opgradere til kontor, musiklokale, teenageafdeling og meget mere.
Den lukkede vej er opkaldt efter S. Willumsen, der sidst i 1800-tallet ernærede sig som mejeriforpagter, købmand, brændevinshandler og senere landmand i Lundtofte. Som dengang passerer Mølleåen tæt forbi Lundtofte med stier til Dyrehaven, Øresund, Ravnholms Skove og Brede.
Som dengang er der stråtækte boliger og landsbystemning - i dag dog suppleret med daginstitution, skole, idrætsfaciliteter, indkøb. Det hele i gåafstand og nemt tilgængeligt. Udover de daglige bekvemmeligheder, er der også adgang til det store netværk af infrastruktur, der gør det nemt at komme til Lyngby, Holte og København.
Kontakt Nybolig for mere information og gerne en fremvisning på S.Willumsens Vej 9.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Stig Henrik Lauridsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse