Velholdt og flot opdateret villa i efterspurgte omgivelser. Med pragtudsigt til fjorden
Fra villaen, der ligger i et fredeligt, efterspurgt kvarter, er der en betagende udsigt ned over nabolaget og ud over byens fjord. Desuden er der kort afstand til alt det, de fleste af os har brug for i hverdagen.
Den charmerende villa er velholdt, indbydende og har en skøn atmosfære. Desuden er huset flot moderniseret med øje for klassiske detaljer og dets sjæl. Og sjæl er der i et hus fra 1923, hvor sælger blot er anden ejer i rækken efter familien, der opførte ejendommen.
Bag hoveddøren er stueplan indrettet med et lyst køkken med udgang til terrasse. Etagen rummer også en stor stue med trægulv, brændeovn og gavmilde lysindfald fra de store vinduer, der sikrer jer en uhindret udsigt over fjorden. Dertil soveværelse med eget badeværelse.
På førstesal venter et stort, gennemrenoveret soveværelse med Dinesen gulv af Douglasgran med varme under, fritlagte loftsbjælker og fra vinduerne et skønt vue over fjorden. Værelset stod færdigt i 2021 med ny gulve, ovenlysvinduer og trappe til et åbent loftareal. Heroppe venter ekstra kvm med god ståhøjde og god plads samt ovenlysvinduer, hvoraf de to uden for rækkevidde er fjernbetjente.
Soveværelset var tidligere delt i to rum, hvilket nemt kan reetableres ved behov.
I får også endnu et godt værelse med udgang til altan samt et lækkert badeværelse (2019) med bruseniche, dobbeltvask og gulvvarme.
Kælderen rummer flere disp. rum med plads til opbevaring, et moderne bryggers (2019) med plads til opbevaring og vaskefaciliteter samt fordelingsgang med direkte adgang udefra.
Haven er lige så pragtfuld som bolig og beliggenhed. Udearealet er anlagt med flere solrige terrasser, hvorfra der er kig til vandet - også fra terrassen ved det skønne havehus. Dette er isoleret og forlænger ”udesæsonen”, hvis I bruger det som havestue, som sælger gør.
Fra adressen er der ligeledes nem adgang til nærmeste badebro, ligesom der er sti fra Fjordvej og ned til vandet.
Desuden forefindes et spændende, godkendt byggeprojekt af ejendommen.
Ejendommen fremvises gerne for seriøse henvendelser.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Lars P. Henriksen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.