Velholdt, familievenlig villa i attraktivt kvarter nær Kolding Fjord
Denne dejlige etplansvilla ligger på en børnevenlig stikvej i et fredeligt, trygt kvarter omgivet af grønne arealer og i gåafstand til byens fjord. Beboerne på vejen er rare, og det er nemt at være social, hvis man har lyst, bla. til den årlige gadefest, eller når man hjælper naboerne med at kigge efter deres huse i ferierne.
Ud over kvarterets dejlige legeplads er der også petanquebane, ligesom man hurtigt når den omkringliggende skov til fods. Ydermere er der ikke langt til indkøb, der faktisk ligger så tæt på huset at I kan smutte ad bagvejen over efter rundstykker, mens vandet løber igennem kaffemaskinen.
Børnehave og skole er der også kort afstand til, ligesom det tager mindre end et kvarter at cykle til midtbyen - og så er der en kort køretur til motorvejsnettet, uden det er til gene i kvarteret.
Basen for jeres kommende familieliv er lige til at flytte ind i. Her får I et skønt køkkenalrum med udgang til havens sydvestvendte terrasse samt adgang til den rummelig stue, der sørger for plads til hverdagens hygge, familiebesøg og gode venners selskab. I bunden af den store stue har der tidligere været et værelse, hvilket kan reetableres ved behov.
Huset rummer også en skøn pejsestue med plads til at læse bøger og tegneserier med ungerne og nyde udsigten til haven.
Forældreafsnittet er indrettet med skabe til ham og hende samt eget bad med hjørnebadekar, bruseniche og gulvvarme, mens børneafdelingen rummer 2 gode, lyse værelser med faste skabe samt et badeværelse, de yngste kan deles om.
Fra køkkenalrum er der adgang til endnu et børneværelse/kontor med skabe, ligesom I herfra når boligens bryggers, der har plads til vaskefaciliteter. Dertil entré med skohylde/vinreol.
I haven kan I skabe uforglemmelige minder på den skønne, sydvestvendte terrasse og i det fine drivhus/orangeri, der både har vinstok og udsigt til fjorden.
På plænen er der plads til leg, og i forhaven kan I parkere i garagen, hvorfra der er direkte adgang til disp. rum/værksted og til husets bryggers.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathilde Bladt Radich Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse