Velindrettet villa i Vamdrup med fem værelser opvokset have.
I et roligt kvarter i Vamdrup ligger denne veldisponerede villa med alle værelser, opholdsrum og badeværelser i ét og samme plan, så I altid har en fornemmelse af, hvor de i familien befinder sig, samtidig med at alle familiens medlemmer har mulighed for privatliv.
I kan se frem til at råde over ikke færre end fem værelser, hvor der er indbygningsskab på de fire største, mens det femte værelse er oplagt som kontor og gæsteværelse eller som værelset til familiens yngste. Der er også to badeværelser i boligen, der begge ligger tæt på værelserne, og det største indeholder både bruseniche og badekar.
Udover den rummelige værelsessektion får I naturligvis også en opholdssektion, som indeholder en pænt stor stue med terrasseudgang til den ene side og åbent til køkkenet til den anden side. Mellem stuen og køkkenet er der en halvvæg med bar eller lektieplads til børnene, som kan sidde og tæt på de voksne, mens de laver mad og få hjælp til skolearbejdet. Fra køkkenet er der også direkte forbindelse til bryggerset, der fungerer som boligens indgang. I bryggerset er der håndvask, vaskemaskiner og plads til overtøj og fodtøj.
Udenfor er der gode ekstrabygninger i form af sammenhængende garage, skur og værksted, hvor I har mulighed for at være kreative med hobbyaktiviteter og andet, ligesom her er opbevaringsplads. Fra skuret er der dør ud til terrassen, så der også er god sammenhæng mellem uderummene. Haven er opvokset og nem at gå til med plæne, hæk og enkelte træer.
I får adresse i et roligt kvarter i den nordlige del af det centrale Vamdrup med gå- og cykleafstand til meget af det, man som familie har brug for i hverdagen. Der er således under halvanden kilometer til skole og børnehus og blot få hundrede meter længere til ABC Lavpris og stationen, ligesom Arena Syd befinder sig blot cirka syv hundrede meter fra denne velbeliggende bolig.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Line Maria Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse